generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

den og dvælede en Stund ved Storkereden i den lille slesvigske Landsby,
hvor jeg tilbragte mine Drengeaar. - Men denne enlige Stork var ikke den
eneste, vi saa. Paa Ungarns oversvømmede Sletter spankulerede de rundt
i store Flokke. Op til et lille halvt Hundrede talte vi i saadan en
storkeflok, der her havde gjort Mellemlanding paa den lange Flyvetur fra
Nilens Lande til vor egen Hjemstavns Enge.
Denne Foraars-Oplevelse var Rejsens smukke Introduktion. Dens Højdepunkter
var Kørslen gennem Ungarns Sletter og op over Karpaterbjergenes
snedækkede Toppe. En eventyrlig Rejse! Mangfoldige er de Indtryk,
den gav af Lande og Folk, af Naturskønhed og farverigt Folkeliv. J eg skal
forsøge at gengive nogle faa af dem.
Turen gennem Protektoratet og Slovakiet var rig paa skiftende Indtryk,
som Landskabet er rigt paa Afveksling. Snart kører man gennem meget
smukke Bjergpartier, snart ruller man gennem yndige Floddale. Dukker
Toget frem gennem en af de mange Tunneler, er det ofte en ren
Skønhedsaabenbaring, man præsenteres for. Aldrig bliver man træt af at
skue og beundre den landskabelige Skønhed.
Landet gør i øvrigt et smukt og renljgt Indtryk. Markerne er veldyrkede,
de smaa Haver en Fryd for øjet; Husene er smaa, men velholdte.
Menneskene er flinke og venlige.
Ungarn er de store Vidders Land. Sumpenes, Oversvømmelsernes,
Pustaens Land. Jo længere man kommer ind i det, desto mere ensformigt
og fattigt bliver det. Saa langt øjet rækker, en endeløs Flade af Enge,
Græsgange og dyrkede Marker. Fladt, fladt, fladt! Kun langt ude i
Kimingens Rand øjnes de sorte Karpaterbjerge.
Den triste ensformige Flade afbrydes kun sjældent af Huse og Træer.
Men smukt lyser de smaa hvidkalkede og rødtagede Huse op i denne
Ensformighed. Omkring Husene findes ogsaa altid nogle høje, slanke
Poppeltræer, og mellem disse skimtes den traditionelle Vippebrønd med
det kæmpehøje Vippetræ.
Nu og da fører Toget os ind gennem Naaletræsskove.
Saaledes skifter den ungarske Flade mellem frugtbar, dybsort Muldjord,
der vel aldrig behøver at gødes, endeløse Græsmarker, hvor Hyrden
driver sin Faarehjord, øde Sandstrækninger, hvor intet Træ gider gro,
men hvor Zigøjnerne har gravet deres Jordhytter og fører et uendeligt
trist og fattigt Liv, Bakkedrag, hvis Skraaninger bjærger nogle forpju-
*
87