generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

Fr. Petersen har fået brev fra nogle venner, og han svarer den 4. marts
1945:
»... Hvad skal jeg fortælle om mig selv? At vi i de første Dage af
Februar kom fra Slovakiet til Tyskland, hvor vi paa Midterfronten øst for
Hovedstaden er sat ind mod Russerne. Som Skriver har jeg endnu kundet
redde mig fra at skulle være med til det værste; men endda har jeg oplevet
tilstrækkeligt. Jeg takker hver Aften Gud for, at han atter har holdt sin
beskyttende Haand over mig og beder ham om at vilde føre mig frelst ud
af dette Helvede.
For Tiden ligger vi i et Stykke Fyrreskov. Helt på Feltfod. Langt borte
fra Mennesker og menneskelige Boliger. Det meste af Tiden har jeg ligget
i en Jordhule med lidt Halm eller Grankviste under mig og to Tæpper til at
dække mig med. I en Seng har jeg ikke ligget, siden jeg laa i Kvarter i
Struer. N u først skønner man rigtigt paa det ... «
Kampene blev i de følgende dage og uger stadig mere hårde og ubarmhjertige.
Megen post kom ikke frem til eller fra fronten, og som dagene
gik, blev ængstelsen både ude og hjemme større og større. Hvad kunne
der ikke ske, og hvordan ville dette ragnarok ende?
Det sidste brev, som Fr. Petersens kone Hanne modtog, var dateret den
19. marts 1945, og da lå hans enhed i svære kampe ved Oder/Neisse syd
for Berlin.
Frem til den tyske kapitulation og den første tid derefter var der intet
livstegn eller anden underretning fra Fr. Petersen. Først noget senere kom
en kammerat op til Hanne Petersen og fortalte, at han havde set Fr.
Petersen falde i nærheden af Berlin i april.
Hanne Petersen fik venner i både Flensborg og i Danmark til at prøve
forskellige former for efterforskning. Som tusinder af andre mødre og
hustruer skrev hun selv til Røde Kors om hjælp til eftersøgning.
Fra dansk side blev gjort mange forsøg på at skaffe oplysninger frem fra
landene bag jerntæppet, men Rusland har aldrig villet lade noget sive ud
om fangers skæbne. Selv officielle danske forespørgsler har ikke givet
resultat. Tyske myndigheder hævder, at der savnes oplysninger om
henved en million soldater. Mellem disse er ca. 80 danske sydslesvigere,
herunder Fr. Petersen.
Alle Hanne Petersens forsøg på at få opklaret sin mands skæbne forblev
resultatløse. Den 29. august 1975 kom vel det sidste svar og den endelige
bekræftelse. Tysk Røde Kors' eftersøgnings-tjeneste skrev, at al efterforskning
havde ført til det resultat, Fr. Petersen efter alt at dømme er
56