generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

valfarter ned til for at dvæle ved de mange historiske Mindesteder:
Flensborgs gamle Kirkegaard med de utallige Krigergrave, hvor tapre
danske Mænd i snorlige Rækker Side om Side med svenske og norske
Frivillige og Side om Side med Tyskere og Østrigere sover deres Evigheds-Søvn
under Vedbenens smukke grønne Tæppe; Sankelmark og
Isted, Steder, hvor danske Soldater viste Kampmod og Uforfærdethed og
vandt Sejr; Danevirke, ikke blot vort Lands, men hele Nordens Grænsevold
mod Syd.
I Dag er Sydslesvig ikke kun Danevirke, Isted og Sankeimark. Sydslesvig
er nu med i Koret her paa Skamling; Sydslesvig er fra en glemt Fortid
rykket ind i en daadrig Nutid; Sydslesvig er vaagnet af Tornerose-Søvnen,
den danske Eventyr-Prins har brudt Tjørnehækken, som Aarhundreders
Fortyskning af Land og Folk har ladet gro op om denne sydligste Del af
Sønderjylland; Sydslesvig er vaagnet op til en dansk Nutid og en dansk
Fremtid, for Sydslesvig er nu for Alvor med i Kampen for Danskhedens
Bevarelse og Danskhedens Fremme. Se, saaledes er Sydslesvig fra at være
kun de danske Minders Land, bleven til Kampens og Fremtidens Land.
Blandt de 18 Navne, der er indmejslede deroppe paa Støtten, findes
Navnene paa 7 Sydslesvigere, paa 7 danske Foregangsmænd, der enten er
født i Sydslesvig eller har haft deres Livsgerning dernede. Et Par af disse
syv Mænd turde være ganske ukendt for mange Nutids Danske, men deres
Gerning for det danske Sprogs Bevarelse og for Danskhedens Fremme i
det aller sydligste Grænsestrøg skal ikke glemmes af os, der staar i
Kampen i Dag. De var alle hver paa deres Felt Foregangsmænd og
Danemænd, som vi unge gerne vil efterligne. De førte i et dansk Land og
under dansk Styre en tilsyneladende haabløs Kamp for det danske
Modersmaals Ligeberettigelse i Skole, Kirke og Retssal. Lad os tage de 7
Navne frem og se, hvad de fortæller os! Der har vi den nordslesvigske
Præstesøn, Overbeck var hans Navn, som i en Aarrække havde været
Lærer nede i Tønning, og for ca. 150 Aar siden blev ansat ved den danske
Latinskole i Flensborg. Han var den første Sønderjyde, der fik øjet
aabnet for det danske Modersmaals Tilsidesættelse i Skole og Kirke. Paa
Latinskolen i Flensborg, hvor Landets vordende danske Embedsmænd fik
deres Uddannelse, var det danske Sprog bandlyst fra Undervisningstimerne.
Det harmede Lærer Overbeck, at Landets eget Sprog, som han
elskede højt, blev haanet og ringeagtet. Hans Andragende om danske
Religionstimer blev afslaaet af Generalsuperintendent Struensee, Skolens
værste Fortyskningsmand, men senere fik Overbeck Lov til at give danske
Sprogtimer uden for Skoletiden - saadan var Forholdene i Flensborg og
store Dele af Sønderjylland for halvandet Hundrede Aar siden under
79