generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

Majsmarker; gennem vide Marker med de store blomstrende Solsikker;
over triste Steppeegne, hvor Mil efter Mil intet Hus, intet Træ, ingen Busk
indbød til Rast og Hvil; gennem de smaa Samlinger af lave, vindskæve
Lerhytter, der repræsenterer de russiske Landsbyer; over de smukt
blomstrende Bomulds-Plantager; forbi store Dynger af Hvede og Rug
som flygtende Russere havde sat Ild paa.
Ja, saadan kunde man blive ved. Men for at gøre Billedet ægte, maatte
jo alt det andet mindes, alt det, man saa gerne har villet lukke sine øjne
for og ikke har villet lade bundfælde sig i sit Sind:
Slagmarkens Uhygge, de dræbte Bolshevikker, Tilbagetogsvejens
Skrammel af brændte Biler, ringskudte Tanks, efterladt Skyts, de ophovnede,
stinkende Hestekroppe, de mange primitive Soldatergrave, de
rygende Tomter af sammenskudte russiske Byer.
Og endelig den hvide Vinter med frygtelig Kulde, megen Sne og megen
Is i det ugæstmilde og uvejsomme Rusland!
Jo, der var nok at fortælle om!
At jeg kun lige nævner alle disse Ting uden at komme med Enkeltheder,
har sine gode Grunde. En Frontsoldat snakker helst om Ting, der
ligger uden for hans egentlige Hverdagsverden. Og er han ene, saa hygger
han sig i sin egen lille Verden, i Mindernes og Drømmenes Verden.
I dette lange Aar, hvor hver eneste Dag bragte en længere bort fra
Hjemstavnen og fra den Verden, man med sit Arbejde og sine Tanker
hidtil havde levet i, har man rigtig lært at skønne paa, hvilken Rigdom et
Fond af rige, skønne Minder er. I dem hentede man Opmuntring paa
sorte, triste Dage. De bragte en Solskin ind i Hjerte og Sind, naar den
russiske Vinter blæste en isnende Kulde ind i det formummede Ansigt. De
fik en til at smile, naar man næsten var ved at fortvivle og kun kunde se
sort. De fik Haabet til at lyse, naar man syntes, Vanskeligheder og Savn
taarnede sig op.
I slige Stunder sandede vi Ordet om Mindet og Kildespringet, og vi
lovede os selv at gøre vort til at den opvoksende Slægt fik glade, lyse og
rige Minder, at den fik en aandelig Ballast, der staalsatte den til at trodse
alle Vanskeligheder.
Lyse Minder!
I denne Aarsmødets Maaned har vi indkaldte Kammerater i Tankerne
sikkert alle været ude paa Aarsmøde-Pladsen i Flensborg med den
storslaaede Udsigt over den blaa Flensborg Fjord, og vi har genoplevet et
af disse uforglemmelige Aarsmøder fra den festlige Morgenstund med
Hejsningen af det store Danebrog og til sen Aften, hvor vi trætte af
Indtryk og af Dagens Strabadser vandrede hjem til den tætpakkede
93