generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

kæmpet med et Opbud af stærke Kræfter, idet man vidste, at Kampene
her var en symbolsk Indledning til Sommerens Offensiv.
Dog om Enkelthederne i Indtryk og Oplevelser, disse Kampdage
bragte, skal der ikke skrives her. De hører ikke hjemme i et jævnt
almindeligt Feltpostbrev.
Men en Skildring afLand og Folk kan maaske interessere Venner og
Landsmænd derhjemme.
Hin Søndagmorgen gød Pinsesolen sit gyldne Skær over det triste,
fattige, af Krigen ilde medhandlede Land. Sjældent har jeg set en
Slagmark saa vildt oprodet, saa gennemfuret af Jordbefæstninger, Skyttegrave
og Huller som her. Landsbyerne var afbrændte eller sønderskudte,
og kun sjældent saa man et levende Væsen, Menneske eller Dyr, mellem
de endnu rygende Ruiner. Tomhed, Tristhed, Forladthed, hvorhen end
øjet vendtes.
I Fjor Efteraar havde vi til Huse i en af disse fattige Landsbyer, der nu
for tredje Gang har staaet som smaa Centrer i Kampen mellem tyskrumænske
Soldater og Sovjet-Styrkerne. De faa Uger var et Mareridt. I
det halve Aar, vi allerede da havde været i Rusland, havde vi saa langsomt
vænnet os til de russiske Begreber om »Renlighed« og »Properhed«. Men
hvad vi her oplevede, grænsede til det utrolige.
Nu gæstede jeg anden Pinsedags Eftermiddag samme Landsby og de
samme Mennesker, og nu i Sommerens Skær tog det hele sig venligere ud,
end da Efteraarets Morads og Vinterens Is og Sne prægede Landskabet. ­
Og saa gik Marchen videre! Fra Halvøens nordøstlige Hjørne er vi nu
naaet ned til det sydvestlige - og vi er kommet som i en helt anden
Verden.
Histoppe det mest fattige og triste Slettelandskab, med næppe et Træ
eller en Busk, der kunde byde lidt Læ og en Smule Skygge. De flade,
endeløse, af Krigsmaskinen vildt oprodede Marker. De faa Lerhytter, der
er rammen om et af Slid, Fattigdom og Elendighed præget Liv. De brede,
opkørte Veje, der mere kun er et tilfældigt Færdselsbaand over Sletten
end egentlig Landevej, men store Skarer af Krigsfanger er straks gaaet i
Gang med at skabe ordentlige, med Sten underbyggede Landeveje.
Og saa hernede det smukkeste Bjerglandskab, man kan tænke sig! For
anden Gang har vi det Held at komme ned paa denne Kyststrækning, der
med fuld Ret bærer Betegnelsen Den russiske Riviera.
Hvor er her smukt!
I stejle Sving og bratte Serpentiner snor den smalle, men faste og
asfalterede Landevej sig højere og højere op over Bjergkæden, der
adskiller det smukke og frugtbare Kystlandskab fra den triste, golde
90