generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

Marchen, men heldigvis kunde hoppe op paa Vognen og lade mig køre
med, indtil Kulden eller Bjergstigningen atter smed mig fra Bukken.
I Forgaars fik jeg ogsaa efter mange Maaneders Forløb atter Brev fra
min Broder. Han har været med som Soldat her i samme Land, men kom i
Begyndelsen af December Maaned ned til Budapest. Her var han dog kun
med til at gaa tilbage, derved har han faaet Ømme Fødder, og nu ligger
han paa et Lazaret paa Grænsen mellem Slovakiet og Protektoratet.
Længe vil han dog ikke kunde holde sig der, maaske er han allerede med i
det værste igen.« Der er her tale om den yngste bror, der overtog gården i
Ausackerholz, og som faldt i krigen.
I et brev til sine søskende skriver Fr. Petersen sidst i januar 1945:
»... Jeg ved, at Jeres Tanker ofte er hos mig. I skal vide, at jeg ogsaa
meget ofte tænker på Jer. Der gaar ikke en Dag uden at mine Tanker
søger mod Nord. Hvornaar bliver dog Verden en anden, så Gud kan
standse denne Galskab? Hvornaar er vi Mennesker saaledes, at Gud ikke
behøver at gribe til et saadant Revselsesmiddel som en Krig er? Mon
Afgørelsen ikke er nær, maaske nærmere end vi tror? Jeg ved, at jeg vil
komme godt ud af alt dette ved Guds Hjælp. Vi vil ses inden længe. - Jeg
kan kun gentage: Jeg lider ingen Overlast. Jeg har siden Afrejsen fra
Warschau arbejdet på Skrivestuen og blev efter kun 14 Dage Førsteskriver.
Dette medfører meget Arbejde og større Ansvar, men ogsaa mange
Fordele, som jeg ikke her skal komme ind paa. Men denne Omstændighed
er i alle Tilfælde Skyld i, at jeg endnu er i Live - Guds forunderlige
Tilskikkelse, for uden hans Hjælp var det ikke muligt. Jeg har maattet
være med til meget. Og Farerne har ikke været smaa. Men Gud har holdt
sin beskyttende Haand over mig. Jeg beder om, at han ogsaa vil gøre det i
Fremtiden - og jeg ved, at jeg staar i Jeres Forbøn! ... «
Savnet - og faldet
Efter at være kommet på skrivestuen har Fr. Petersen fået sin degradering
ophævet og er nu blevet StabsscharfUhrer, svarende til den gamle værnemagts-feldwebel,
her i SS-straffebataljonen.
Kampene er blevet stadig mere hårde og situationen stadig mere
forvirrende under de allierede fremstød på alle fronter og de tyske
troppers stadige tilbagetog. Forbitrede er kampene mod øst, hvor
russernes mål er hovedstaden Berlin.
55