generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

En aften blev han indbudt til at gå med til et konservativt møde, hvor
Aksel Møller talte og gjorde op med den sidste tids begivenheder. Han
gjorde rede for landets politiske og nationale stilling, og for Fr. Petersen
var der meget nyt at høre.
Mødedeltagerne studsede naturligvis, da de så Aksel Møller gå til
talerstolen ved siden af en tysk soldat, »men jeg tror, de accepterede mig
som Landsmand«, skrev han senere i et brev.
Den tyske troppeafdeling i Struer, som Fr. Petersen tilhørte, blev i
januar 1943 dirigeret til Rusland, men det lykkedes ham at blive overtaget
som tolk af den nye flok, der kom til byen. Meget tydede på, at han kunne
blive i Struer i længere tid, idet der nu uddannedes rekrutter, som efter
uddannelsens afslutning blev sendt af sted, mens »stampersonalet« blev
tilbage.
I Danmark var der i årene 1940-1943 sket en væsentlig holdningsændring,
og det er åbenbart slået igennem i et brev fra vennen Leo Dane, som Fr.
Petersen april søger at svare på:
»Du havde i dit sidste Brev en Vending, som faldt mig svært for Brystet.
Paa en Maade blev jeg stillet i Række og Geled med Forrædere og
Tyskernes Haandlangere. Maaske det i denne Forbindelse maa være mig
tilladt at bemærke, at det er lykkedes at komme i et godt Forhold til Byens
Befolkning, saa baade Myndighederne i Raadhus og Politistation, Næringsdrivende,
Forretningsfolk og andre gjorde, hvad de kunne for at
kunne beholde mig her. Jeg beder dig om i disse Kendsgerninger ikke at
ville se Spor af Pral eller Selvgladhed eller Selvovervurdering - men blot
en Smule Selvretfærdiggøreise overfor din Indstilling, der fik dig til at sige
de ovennævnte Ord i Brevet til mig.
Det har glædet mig at kunne være Landsmænd til Nytte og Gavn og det i
de mest forskellige Forhold. Du aner maaske ikke, hvad man - som Tolk ­
kan komme ud for og være med til at ordne og afbøde.«
Efterhånden som Fr. Petersen blev mere og mere fortrolig med
situationen i Danmark, kunne han blande sig i meget, der strengt taget
ikke var hans sag. Han havde således set sig gal på de danske værnemagere,
som han ikke kunne undgå at kikke i kortene. Han kendte også de
danske bestemmelser vedrørende arbejde for tyskerne, og når han stødte
på en særlig ondartet værnemager, som på groveste måde tilsidesatte
danske bestemmelser og danske interesser, gav han de danske myndigheder
et praj om, hvordan det hang sammen.
Lejlighedsvis trak han ganske simpelt i civil og holdt foredrag i danske
foreninger, og i Struers sønderjyske forening viste han sin farvefilm fra
44