generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

givet ordre til, at mindretallene under ingen omstændigheder måtte
fortrædiges.
I løbet af 1933 kom det til flere diskussioner mellem Den slesvigske
Forening og ungdomsorganisationerne, som ønskede en ny struktur for de
danske foreninger. Ikke mindst den tyske folkeafstemning den 12. november
1933 skabte modsætninger. Resultatet blev nedsættelse af et ungdomsudvalg
»Danske unges Fæl1esfront« med repræsentanter for samtlige
danske ungdomsforeninger syd for grænsen med det formål at skabe mere
samling i arbejdet.
Tre delegerede fra dette udvalg, sekretær Fr. Petersen, skoleleder
Svend Johannsen og lærer Hans Meng, havde den 20. november 1933 en
sammenkomst med repræsentanter for Det unge Grænseværn i Tinglev,
idet sydslesvigerne stærkt ønskede at få mere kontakt med de danske
ungdomsorganisationer i Nordslesvig.
I den følgende tid holdtes flere møder med talere fra både syd og nord.
Ved et større møde på Flensborghus, hvor sammenslutningen af de
sydslesvigske ungdomsforeninger i Fællesfronten blev proklameret, understregede
Fr. Petersen, at formålet var en udbygning og aktivisering af
arbejdet. Han udtrykte håb om, at de unges initiativ ville tjene som
eksempel på og som en opfordring til »en midtsamling om det nationale
syd for grænsen«. Det var Fællesfronten der stod for de årlige 14. marts
møder.
Den 21. november 1933 lykkedes det at få arrangeret en længe ønsket
forhandling i Kiel med provinsens partileder og overpræsident Gauleiter
Lohse og overregeringsråd, dr. Wilhelm Schow. Fra dansk side deltog r.
c. Møller, Tage Jessen, Samuel Miinchow, Ernst Christiansen og Fr.
Petersen. Det vigtigste var at få fastlagt en klar linie vedrørende en række
økonomisk-sociale problemer med det mål at sikre ligestilling mellem
dansk- og tysksindede.
Fra dansk side blev fremsat otte krav: Ligestilling mellem danske og
nazister på arbejdsmarkedet, danske sydslesvigere fritaget for medlemskab
i nazistiske organisationer, meddelelse til alle arbejdsgivere om, at
mindretallets medlemmer er ligeberettigede statsborgere, og at arbejdsgivere
ikke ville risikere ubehageligheder ved at beskæftige danskere.
Desuden ønskedes sikkerhed for, at dansksindede har samme ret til
sociale ydelser som alle andre, at danske erhvervsdrivende ikke måtte
diskrimineres i deres erhverv, og at enhver form for boykot mod
dansksindede skulle forbydes. Endelig blev det krævet, at der skulle
findes en ordning vedrørende danske bønders forhold til den tyske
bondeorganisation.
22