opsætning af opgave - VBN - Aalborg Universitet

Kulturen i Irmas strategiske kommunikation
December 2011 Hum. Inf. Aauk
• Den konverserende interaktive funktion. Her er der tale om en fysisk
interaktion både hos afsender og modtager, som f.eks. kan være chat eller
e-­‐mail på sitet.
• Den konsultative interaktive funktion. Dette kan f.eks. være en
søgefunktion på sitet, hvor computeren arbejder ud fra det brugeren har
tastet ind.
• Den transaktive interaktive funktion. Den lægger sig lidt op af den før
nævnte, men adskiller sig ved, at både afsender og modtager får noget ud
af interaktionen som f.eks. ved e-­‐handel.
• Den registerende interaktive funktion. Denne funktion omhandler
afsenders indsamling af informationer fra eller om modtageren og kan
være registrering af modtagerens brug af sitet.
I midten af modellen er Produktet. Herunder er den Ӿstetiske
kommunikationsfunktion”, der igen kan opdeles i to; den formale og den
uudsigelige æstetiske funktion . Den sidst nævnte er en oplevelse af det æstetiske ,
der ikke er mulig at beskrive til andre, da den er af sanselig karakter som man
ikke før har oplevet (Thorlacius, 2004. s. 90), hvorimod den formale æstetiske
funktion er evnen til at formidle den æstetiske oplevelse gennem brug af visuelle
udtryk.
Konteksten, der er øverst i modellen, er den sammenhæng eller
kommunikationssammenhæng, hvor afsender og modtager er fælles om
omgivelserne, hvor produktet opleves. Heri ligger også tegnenes (ikon, index og
symbol) og indholdets betydning, som kaldes den ”referentionelle funktion”. Ergo
er fokuset på indholdet fremfor det æstetiske. Derudover inddeles den
”intertekstuelle funktion” også under konteksten. Dette skal forstås som
referencer til andre sammenhænge, f.eks. billeder, skrifttyper og farver, der kan
associeres med andre perioder eller produkter end den givende kontekst
(Thorlacius, 2004. s.93).
Leddet Mediet inddeles i en faktisk og navigativ funktion. Den faktiske funktion
skal ses som en sammenhæng mellem siderne på sitet, så modtageren ikke er i
46