The Establishment and Implementation of an Educational Quality ...

MASTER IN MANAGEMENT OF TECHNOLOGY – EXECUTIVE MBA – AALBORG UNIVERSITY – DENMARK 2013
2.3 KVALITET I UDDANNELSE, set fra det samfundsvidenskabelige perspektiv
Hele undervisningssektoren og uddannelsessystemet generelt, hører ind under de samfundsvidenskabelige
områder, hvorfor det vil være mere naturligt at inddrage dette område i afsøgningen af
kvalitetsbegreberne.
På den anden side kan det inden for uddannelsessektoren, ved første øjekast måske virke vanskeligt
at definere kvaliteten af en uddannelse, en studerende eller af en dimittend. Umiddelbart vil det virke
oplagt at påstå, at i og med at alle dimittender har bestået eksamen (kvalitetskontrollen), så har
de også den ønskede kvalitet (men hvad er ”den ønskede kvalitet?”).
Samtidig rejser det spørgsmålene; er alle dimittender dermed af lige høj kvalitet? Er nogle dimittender
bedre end andre? Er der med andre ord en kvalitetsforskel, på trods af, at de alle har gennemført
den samme uddannelse og har passeret kvalitetskontrollen?
Det simple svar på disse spørgsmål er ”Ja”, da de fleste eksamener afsluttes med en karakter, fra en
karakterskala – kvalitetsskala. Denne fungerer i praksis som en kvalitetsgraduering eller kvalitetsskala
og man vil ud fra denne, i princippet kunne afgøre hvilken dimittend der har den højeste kvalitet.
Men vil det være en korrekt, neutral, retfærdig eller objektiv vurdering? Det er svært at svare entydigt
på – fordi de opstillede kvalitetsmål til en vis grad er subjektivt valgte.
2.3.1 Diskussion af de offentlige myndigheders definition af KVALITET I UDDANNELSE
Søges der svar på spørgsmålet om ”kvalitet i uddannelse” hos det ansvarlige ministerium og andre
relevante organer, finder man flere udlægninger;
Undervisningsministeriet 1998 37
Begrebet kvalitet omfatter kvalifikationer, dygtighed, egnethed, færdigheder m.m., men hvilke kvalifikationer,
egenskaber og færdigheder, der tænkes på, kan sjældent defineres præcist.
Definitionen afhænger også i høj grad af, hvilket niveau der tænkes på. Er det kvalitet i den enkelte undervisningssituation,
på institutionen, i uddannelsen eller i hele uddannelsessystemet?
Ét er dog sikkert, at kvalitet ikke kan defineres som en konkret, statisk størrelse.
Undervisningsministeriet 2004 38
På baggrund af de indhøstede erfaringer har ministeriet, repræsentanter for efteruddannelsesudvalg og
uddannelsesinstitutioner i fællesskab fastlagt, at arbejdet med kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne
skal tage udgangspunkt i en fælles, konkret definition på, hvad god kvalitet er.
For arbejdsmarkedsuddannelserne opnås god kvalitet i uddannelsesindsatsen ved den samtidige opfyldelse
af følgende målsætninger
A. At deltagerne opnår de kompetencer, der er hensigten med den arbejdsmarkedsuddannelse,
de deltager i, og
B. At de opnåede kompetencer er relevante for deltagerne selv, virksomhederne og/eller
arbejdsmarkedet.
I 1998 fastslår Den Danske Stat, igennem Undervisningsministeriet, at begrebet ”kvalitet i uddannelse”
er for komplekst til at kunne defineres fra centralt hold. På trods af dette, definerer de seks år
senere, i 2004, alligevel et kvalitetsbegreb, der er dækkende for alle arbejdsmarkedsuddannelser.
Kvaliteten består nu i, at den studerende opfylder de specificerede krav (punkt A) og at de opfylder
egne og kundernes krav (punkt B). Dette minder meget om den naturvidenskabelige tilgang, som
blev gennemgået i afsnit 2.2.
Konsekvensen af dette er blandt andet, at der nødvendigvis skal opstilles kvalitetsmål/kvalitetskrav
og at de skal måles og kontrolleres. Hvilke kvalitetsmål og hvordan de skal måles, fremgår ikke.
37
Uddannelsesredegørelse 1998. Undervisningsministeriet 1998. Kapitel 1 (http://pub.uvm.dk/1998/ur98/kap001.htm)
38
"Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser" Undervisningsministeriet
2004
MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN | 3. SEMESTER | ETABLERING OG IMPLEMENTERING AF EN UDDANNELSESKVALITETSMODEL | DATE: 2013-01-07
SIDE 31