The Establishment and Implementation of an Educational Quality ...

MASTER IN MANAGEMENT OF TECHNOLOGY – EXECUTIVE MBA – AALBORG UNIVERSITY – DENMARK 2013
kvalitetsmål – under hensyntagen til ovenstående organers anbefalinger. Alligevel er det et krav, ”at
kvaliteten højnes” og kontrolleres.
Når Danmarks Medie- og Journalisthøjskole således selv skal definere begreberne ”Kvalitet” og ”Kvalitet
i uddannelse”, så kommer diskussionen sandsynligvis til at handle om de indlæringsmæssige muligheder
den studerende har for at opnå den kvalitet som faget eller uddannelsen, foreskriver at have.
Dette faglige indhold og kvalitetsniveau (den tekniske kvalitet), bliver defineret af de enkelte uddannelsesafdelinger.
Derfor kan der argumenteres for, at kvaliteten i høj grad hænger sammen med de resurser og rammer
uddannelsesinstitutionen stiller til rådighed og de evner og den indsats den studerende selv byder
ind med.
Der kan derfor også argumenteres for, at ansvaret for indlæringen (den opnåede kvalitet) er fordelt
imellem uddannelsesinstitutionen og den studerende. Spørgsmålet er hvilke faktorer der spiller ind
og får indflydelse på indlæringen, hvilke faktorer styrker indlæringen og hvilke begrænser?
For at finde svar på dette vil det være oplagt at undersøge hvad andre uddannelsesinstitutioner har
gjort og hvad de forskere og eksperter som beskæftiger sig med dette anbefaler.
2.3.2 Diskussion af uddannelsesforskernes definition af KVALITET I UDDANNELSE
Inden for det samfundsvidenskabelige område er der naturligvis også bedrevet forskning i uddannelsesrelaterede
emner, herunder emner om kvalitet i uddannelse og måling af denne.
I Danmark har Poul Nissen (2011) fx fokuseret på, hvilke faktorer der er medvirkende til, at folkeskoleelever
opnår den læring og de kompetencer (tekniske kvalitet) som er hensigten:
"FRA ERFARINGSBASERET TIL EVIDENSINFORMERET UNDERVISNING" 42
…Der synes således at være andre forhold end "blot" undervisningsmetoden, der er afgørende for, om eleverne
lærer noget.
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet har udarbejdet et systematisk reveiw,
der har kortlagt 11 forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes læring (Nordenbo et al.,
2010).
Det drejer sig om forhold som HR i skoleledelsen, pædagogisk ledelse, elevernes mulighed for at lære, en
tryg og velorganiseret dagligdag, et godt læringsklima, god skolekultur og gode sociale normer og værdier,
lærerens muligheder for at tilrettelægge undervisningen og brug af undervisningsmetoder samt lærerens
muligheder som aktør, elevsammensætningen på skolen og skole-hjem-samarbejdet.
Imidlertid er der her tale om 11 meget overordnede faktorer, som er fremkommet ved, at 71 undersøgelser
ud fra kvalitetskriterier er blevet udvalgt ud af 6000 undersøgelser…
På trods af, at ovenstående undersøgelse drejer sig om folkeskoleelevers (børns) indlæring, så er der
dog en del generelle faktorer, som sandsynligvis også vil gøre sig gældende i de videregående uddannelser.
Hovedparten af de studerende, der bliver optaget på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har
været igennem folkeskolen inden de blev optaget. Nogle af de temaer, som Nissen gennemgår, vil
være gældende på alle uddannelsesniveauer, fra folkeskole til videregående uddannelse, synes at
være:
• ”elevernes mulighed for at lære”
• ”et godt læringsklima”
• ”god struktur”
• ”lærens mulighed for at tilrettelægge undervisningen”
• ”elevsammensætningen”
Disse fem punkter handler alle om de rammer der er for den studerende, de rammer som skal være
medvirkende til at den studerende kan lære det, som er hensigten/målet. Alle de områder som nævnes
i det ovenstående, er de samme som i Gronroos, 1982 og Anderson, 1995 kalder for ”den funktionelle
kvalitet”.
42 Af Poul Nissen KOGNITION & PÆDAGOGIK, Nr. 79 Marts 2011 21. årgang
MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN | 3. SEMESTER | ETABLERING OG IMPLEMENTERING AF EN UDDANNELSESKVALITETSMODEL | DATE: 2013-01-07
SIDE 35