The Establishment and Implementation of an Educational Quality ...

MASTER IN MANAGEMENT OF TECHNOLOGY – EXECUTIVE MBA – AALBORG UNIVERSITY – DENMARK 2013
goriseres i det der kaldes ”den funktionelle kvalitet” (bortset fra de punkter, hvor der ikke står ”Teacher”).
Ifølge Hattie er langt den største indflydelsesfaktor, selve feedback-processen imellem underviser og
studerende. Denne gælder i øvrigt begge veje, hvor underviseren modtager feedback på sin undervisning,
med den studerendes perspektiv og hvor den studerende modtager feedback med underviserens.
En løbende dobbelt evalueringsproces (Hattie 2003).
Bemærkelsesværdigt er det, at der på andenpladsen står ”den studerendes forgående kognitive evner”.
En faktor som underviseren reelt set ingen indflydelse har på, men som i høj grad er afhængig
af den studerendes forgående skoleforløb og intellektuelle miljø.
På den anden side viser dette punkt nødvendigheden af, at tage hensyn til de studerendes forskellige
behov – for at kunne opnå den ønskede indlæring.
2.3.3 Opstilling af målbare KVALITETSMÅL, ifølge den samfundsvidenskabelige tilgang
Det vil være oplagt, at anvende de indflydelsesfaktorer som både John Hattie og Poul Nissen har
fremhævet i det foregående. Alle de faktorer som har indflydelse på den studerendes mulighed for at
lære dét de skal lære – for at opfylde de opsatte kvalitetskrav, som er defineret i de enkelte fags
målbeskrivelser – skal gøres til genstand for måling . Alvoren af dette kan ses i det følgende:
Kvalitet i evalueringspraksis 44
Kvalitetssikring af undervisningen
Danmarks Evalueringsinstitut har for nylig auditeret Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Auditeringsrapporterne konstaterede bl.a., at:
• Kursusevalueringer foregik usystematisk og med en betydelig variation.
• Kursusevaluering fremstod som en isoleret aktivitet, som ikke blev suppleret af andre informationskilder
og ikke gav anledning til samlede betragtninger over undervisningskvaliteten.
• Der var ikke tilstrækkelige mekanismer til at viderebringe informationer til de forskellige ledelsesniveauer.
• Omfanget og karakteren af opfølgningsindsatsen var meget forskellig. Der var ikke fastsat fælles
normer for, hvad man skulle betragte som henholdsvis gode og dårlige evalueringsresultater, og
hvornår de skulle følges op. Samlet set blev læringspotentialet ikke udnyttet tilstrækkeligt.
På den baggrund anbefalede auditeringsrapporterne bl.a.:
• At udarbejde en sammenhængende strategi for kvalitetssikring af undervisningen.
• At etablere mekanismer til at indsamle og aggregere den nødvendige viden om kvaliteten af både
undervisningen og uddannelserne.
• At etablere klare organisatoriske rammer, procedurer og ansvarsfordeling for kvalitetsarbejdet.
• At integrere undervisningsevalueringer med andre måder at måle og vurdere undervisningens
kvalitet.
• At overveje hvordan undervisningskvalitet skal forstås og måles, og at udvikle obligatoriske udviklingsplaner
for de undervisere, der gentagne gange får dårlige resultater i kursusevalueringerne.
Arbejdsgruppen anbefaler, at
• universitetets ledelse afsætter ressourcer til udarbejdelse af principper og metoder for kvalitetsudvikling
og -sikring af universitetets evalueringspraksis. De pædagogiske og didaktiske centre eller tilsvarende
enheder bør i denne forbindelse spille en vejledende og kvalificerende rolle.
• Universitetets evalueringspraksis skal sammentænkes med de undervisningsmæssige målsætninger,
• dekanen forpligtes til at forankre universitetets overordnede kvalitetsprincipper og -metoder for
kvalitetsudvikling på de enkelte institutter,
• studienævn og studieleder i en årlig beretning om undervisning redegør for de anvendte evalueringsmetoder,
kvalitetsudviklingen af disse, samt hvordan opfølgning har fundet sted, og
• universitetets evalueringsstrategi drøftes i universitetsbestyrelsen. I den forbindelse bør universitetets
praksis vedrørende undervisnings- og uddannelsesevaluering tages op.
44 "Kvalitet i undervisningen" fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2006, side 52-57
MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN | 3. SEMESTER | ETABLERING OG IMPLEMENTERING AF EN UDDANNELSESKVALITETSMODEL | DATE: 2013-01-07
SIDE 37