PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

og når der ved de lejligheder holdes foredrag, når kun enkelte at
spørge eller komme med indlæg; de fleste skutter sig lidt. Men
her gik det anderledes: Jo tættere man kom på hinanden i månedens
løb, des mere løsnedes tungebåndene. Hvad man ikke
nåede at sige den ene dag, nåede man en af de næste. Man kunne
frygte de værste bataljer mellem præster fra forskellige kirkelige
retninger. Meninger og holdninger skjultes ikke, men det daglige
kammeratlige samvær og en god portion humor overskyggede
teologiske divergenser. Til al held blev det fastholdt, at deltagelsen
var frivillig. Der var flere forskellige kursus at vælge imellem.
Der kunne ved et kursus være et af tre emner, der i første
omgang trak, men for mange gik det sådan, at det viste sig, at det
var et af de andre emner, der betød mest.
Det var spændende at se, om de ret interimistiske forhold på
Refugiet svarede til formålet. Det var lidt trangt i “auditoriet” at
få plads til alle omkring Børge Mogensen-bordene. På billedet
kan man se hvordan en del af højre langside så ud (fra venstre
Ejnar Pram Gad, Leif Kaldau, Halfdan Jensen, Frede Haubro,
Svend Axelsen (fra ham har jeg fået ypperlig hjælp med billeder)
og mig selv stående som forelæser.
Dagens rytme lå fast: morgenmad kl. 8.30, kl. 9: morgensang i
kapitelsalen, derefter undervisning til frokost kl. 12, middag kl.
17.45 efterfulgt af aftensang i kirken, og kaffe for præsterne
alene i deres opholdsstue ved siden af “auditoriet”.
Vi skylder Refugiet en meget stor tak, fordi de ville have os!
Det var nemlig ikke uden vanskeligheder. Fra begyndelsen var
Refugiet et sted, hvor gæster, der gerne ville have ro, kunne få
velindrettede værelser med bad (hvad der i 1960erne var en ny
stor luksus). Præster gik jo for at være stilfærdige mennesker, så
alt skulle være i orden. Men de kursussøgende præster var som
en flok kvæg, der første gang blev lukket ud på marken en forårsdag.
Det kom vistnok bag på Refugiets fine, men myndige forstanderinde,
Olga Kaae, der i sine velmagtsdage som missionær
i Indien havde ledet en pigeskole! Men Olga Kaae stod os bi på
enhver måde og blev suppleret af Olga Bartholdy, som jeg kendte
i forvejen fra min tid som elev på Krogerup Højskole, hvor
hun var lærer og bibliotekar og tillige en fremragende pianist.
Olga Bartholdy fulgte siden hen med til Kofoedsminde, hvor
hun opstillede Præstehøjskolens bibliotek.
Det første kursus gik så godt, at vi alle mente, det burde fejres
med en stor fest den sidste aften den 14.oktober. Det blev en
fast tradition i den følgende tid: Præsternes ægtefæller blev inviteret
med, og taler og sange florerede og bekræftede den kendsgerning,
at ingen kan feste som teologer! Ved denne lejlighed
ringede jeg helt naturligt til kirkeminister Bodil Koch og indbød
hende til at deltage. Hun undslog sig med henvisning til aftaler,
hun allerede havde den dag, men jeg fastholdt, at hun var uundværlig.
Og hun kom! Min tale til hende fandt jeg i arkivet, og jeg
synes, den skal med:
Højtærede minister! Ærede forstandere og forstanderinder, kære
brødre og forsømte hustruer!
Forleden dag, da jeg sad under pastor Falks kateder og hørte
på, hvad man kunne finde på at sige 1.søndag efter påske om den
tvivlende Thomas, blev jeg ramt af hans bemærkninger om tvillingens
tvesindethed og skepticisme. Jeg er nemlig selv en sådan
(min broder døde ganske vist tidligt!). Og med henblik på i aften
kom jeg til at tænke på de mange tveheder, der har domineret
min tilværelse som enlig tvilling, naturligvis først og fremmest
hvad kvinder angår. Der har nemlig i mit liv været to Olga’er og
to Bodil’er. Den ene af de sidstnævnte skrev “synes simpelthen jeg
må ned til dig. Tak og på dejligt gensyn. Din hengivne Bodil”. De
ord har glædet mig meget. De ord kom fra den Bodil, der sidder
ved min højre side, skylder jeg at sige. Og kære Bodil Koch! Vi har
alle glædet os meget til at se dig. At du kom, har vi egentlig ikke
på noget tidspunkt været i alvorlig tvivl om. For hvis du ikke skulle
være her i aften, så véd vi ikke, hvem der skulle være det! Og
11