PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

More documents

Recommendations

Info

18 havde vi heller ikke i min tid. Vi forsøgte jo at holde os inden for millionen. Ved de lange kurser var der altid en udflugt. Turen gik som regel til Sydslesvig, hvor vi nød godt af de danske præsters gæstfrihed. Vi havde en fortrinlig sekretær i Ingrid Hvas. Hun forstod at omgås præsterne. Som kasserer havde vi pensioneret overklitfoged Bojesen. Han boede desværre lige op af klokketårnet. Og da den nidkære Peter Møller var lidt for ivrig til at øve sig, blev det Bojesen for meget, så han flyttede tilbage til Varde, hvor han kom fra. Det fik rigsrevisionen til at løfte brynene en kende, da de kom på besøg. Men de ringede til ham, og han kørte omgående herned, så det gav ikke anledning til bemærkninger. I sommeren 1976 søgte og fik jeg embedet som Domprovst i Odense. Vi var egentlig kede af at skulle flytte, efter kun 3 år. Men jeg var 59, så skulle jeg have en anden stilling, var tiden inde. Men da vi erfarede, at Bent Noack ville søge stillingen som rektor, var det os en stor trøst. Så vidste vi, at Præstehøjskolen kom i gode hænder.
<strong>PRÆSTEHØJSKOLEN</strong> 1977-1984 Af fhv. forstander-/rektorfrue Else Noack I 1977 blev rektorstillingen på Præstehøjskolen ledig, efter at Rudolph Arendt var blevet domprovst i Odense. Jeg kunne mærke det rykkede i Bent, som altid havde haft et stort hjerte tilovers for Præstehøjskolen, som han var med til at starte, da Bodil Koch i sin tid ville have den etableret. Efter adskillige opfordringer fra flere sider og da lysten var stor endte det med et ja på et tidspunkt, hvor jeg syntes andre begyndte at tænke på pension. Bent var 62 og mange sagde, at nu ville Noack have en retrætepost. Det syntes jeg nu langtfra det blev. Men vi rykkede teltpælene i Birkerød op, og drog i embedsbolig på Slottet, som det kaldes, bygget 1614 af hertug Hans som jagtslot, og vidste, vi skulle ud senest om otte år. I øvrigt en meget smuk bolig, som i dag er blevet til opholdsstue for præsterne og kontorer til de ansatte. Jeg har en sygeplejerske uddannelse og sagde farvel til et godt og spændende arbejde, men var klar over, at jeg gerne ville have noget at lave igen, hvad der nu kunne byde sig her, og da jeg blev bedt om at komme over på et nyoprettet Amtsplejehjem i Løgumkloster, med psykiatriske demente patienter, sagde jeg ja tak. Siden blev jeg sundhedsplejerske i syv af omegnskommunernes skoler. Vi fik otte gode år på Præstehøjskolen med den venlige kontakt med Refugiet, hvor vi ofte spiste sammen med præsterne, når et nyt hold kom, og når det rejste. Bent spiste frokost dagligt med kursisterne, så kunne man også af og til fortsætte diskussionen fra foredragssalen. Helga Josephsen var forstander dengang og hun tog umådelig godt og hjælpsomt imod os, sørgede for Bent de måneder han boede alene, og senere sørgede hun på samme måde godt for os, mens vi flyttede ind. Da Josephsen blev pensioneret, mødte vi samme venlighed hos Bork Hansen og Eva Andersen og det sidste år hos Martha og Kurt Andersen. Ingrid Hvass var sekretær og hun var på alle måder uhyre hjælpsom mod såvel præsterne som os. Desuden havde hun stor humoristisk sans, så det kunne undertiden blive meget muntert. Hun var dygtig til at digte og skrive sange, og de var ikke kedelige. Bent samlede dem og lavede et hæfte. Det sidste år vi var der, blev Asta Nørby sekretær, og hun blev sat godt ind i tingene til den nye rektor skulle komme. Bent arbejdede meget både med tilrettelæggelse af kurser, undervisning og det videnskabelige, det sidste kom altså ikke helt på hylden. Oveni var der mange foredrag og ofte gudstjenester. I maj 1977 havde Bent tilrettelagt et kursus på Færøerne for de færøske præster. Jeg fik lov at komme med, før jeg begyndte på mit arbejde. Det blev en fantastisk god tur. Det var strålende solskinsvejr, hvad det bestemt ikke altid er, så det var utrolig kønt. Da man havde fået bygget flotte veje, og man havde store amerikanske biler, ville præsterne gerne køre os rundt og vise deres smukke og storslåede landskab. Vi boede på Sømandshjemmet i Runavik, hvor undervisningen også foregik. Værten hed Jacob. Da jeg spurgte Bent: “Hvad mon Jacobs kone hedder?”, sagde han: “Hun kan vel kun hedde Lea!”, og tænk, det gjorde hun. De var umådeligt søde mennesker, som sørgede godt for os med alt. Præsternes disciplin var ikke så voldsom stor. Hvis det blev godt fiske- eller jagtvejr, var det det vigtigste, så nogle blev væk og dukkede op et par dage senere med et stort smørret grin. I 1984 blev der foranstaltet en tur til Moskva, hvor præsterne først blev forberedte og såmænd også fik undervisning i russisk af en kompetent lærer, så man kunne klare dagen og vejen. Arne Bugge blev kursusleder, og mere russiskkyndig person fandtes næppe. Han havde opholdt sig mange gange i Rusland, var helt fortrolig med den ortodokse kirke og talte sproget flydende. Den tur fik jeg også lov til at være med på, og det blev en stor oplevelse. Vi skulle jo have en russisk guide, og det var imponerende, som Bugge kunne tumle det problem og få de ting, han syntes var tåbeligt tilrettelagt, vendt, så det blev, som han gerne ville 19
Page 1 and 2: PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 Et jubi
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Hans Vium Mikke
Page 5 and 6: INDLEDNING Af biskop Karsten Nissen
Page 7 and 8: I. DEL PRÆSTEHØJSKOLENS HISTORIE
Page 9 and 10: lokaler for skolen og bolig for for
Page 11 and 12: og når der ved de lejligheder hold
Page 13 and 14: stor fantasi og dygtighed lavet af
Page 15: ug, der i et brev til samtlige bisk
Page 20 and 21: 20 have det. Det skete med uimodst
Page 22 and 23: 22 praktisk teologi og orientering
Page 24 and 25: 24 TO I ÉN Præstehøjskolen og Fo
Page 26 and 27: 26 De afgørende år Sagen var klar
Page 28 and 29: 28 som helst med praksis at gøre.
Page 30 and 31: 30 SJÆLESORG OG VEJLEDNING I EFTER
Page 32 and 33: 32 Det giver mulighed for at formid
Page 34 and 35: 34 præst op over for at undersøge
Page 36 and 37: 36 DA TIDSÅNDEN KOM TIL LØGUMKLOS
Page 38 and 39: 38 kelige) jyder, men siden hen - d
Page 40 and 41: 40 kredse - blevet så vænnet til
Page 42 and 43: 42 JESUS: OFFERLAM ELLER SYNDEBUK?
Page 44 and 45: 44 Den såkaldt klassiske forsoning
Page 46 and 47: 46 elske dine fjender og bede for d
Page 48 and 49: 48 Traditionstab som den negative b
Page 50 and 51: 50 “kun” på biskoppens vegne h
Page 52 and 53: 52 KRISTENDOMSUNDERVISNING OG DÅBS
Page 54 and 55: 54 mension. Skolen bygger på ånds
Page 56 and 57: 56 undervisningsansvaret i den enke
Page 58 and 59: 58 AT TÆNKE I BILLEDER Om børn og
Page 60 and 61: 60 pluralitet som et vilkår, uden
Page 62 and 63: 62 ikke. Men det kan Gud, fordi Gud
Page 64 and 65: 64 ANSATTE, BESTYRELSESMEDLEMMER M.
Page 66 and 67: 66 INSTITUTIONSUDVALG (Rektorer og
Page 68 and 69:
68 TEOLOGISK PÆDAGOGISK CENTER I T
Page 70 and 71:
70 1967-1973 Præstehøjskolen i
Page 72 and 73:
72 Den religionspædagogiske Studie
Page 74 and 75:
74 netværksomlægning, så også L
Page 76:
76 Teol information. Det Teologiske
show all

PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?