PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

62
ikke. Men det kan Gud, fordi Gud er Gud og ikke et menneske”.
“Gud er Gud”, det kan både være essensen af Karl Barths dogmatik
– men også et barns umiddelbare både meget konkret og
abstrakte refleksion.
Børn tænker i billeder, det er både konkret, men også abstrakt,
for børn ved udmærket, at der “kun” er tale om billeder.
Det vidste allerede Luther i sit forsvar for billedsproget, jeg gengiver
stedet fra en prædiken i den oprindelige, charmerende
blanding af latin og tysk:
Deus non ist menschlich bild, ut Daniel [Dan. 7,13] malet: Ein
schon alt man, hat schne weis har, bard, rotae etc. et strale giengen
etc., non habet nec barbam, har etc. et tamen sic pingit deum
verum i imagine viri antiqui. Sic mus man unserm herr Gott ein
bild malen propter pueros et nos, si etiam docti: ‘qui me’, ‘et
patrem videt’ etc. Man kan die geistlichen sachen nicht begreifen,
nisi i bilder fasse (WA 46, s. 308, om Joh. 14,9).
Gud er ikke antropomorf, men vi må tegne et billede af Gud i
menneskeskikkelse med skæg, hvidt hår, ikke kun på grund af
børnene, men også på grund af os, der er lærde (docti), for uden
billede kan man intet begribe, man kan kun fatte det i billeder.
Den engelske religionspædagog John M. Hull giver et meget
godt eksempel på denne tænkning i billeder, der både er abstrakt
og konkret og kan rumme modsætninger i sig:
Et barn taler om, at Gud har en hytte, der er i himmelen, i skyerne,
derfor vinder Gud alle kampe. “Hvorfor”, spørger forældrene,
“falder denne hytte ikke ned?” Barnet svarer: “Fordi Gud gør,
at den ikke falder ned. Desuden står den på teglsten, som holder
den fast”. “Virkelig, i himmelen?”, spørger forældrene. “Nej!”, svarer
barnet, “det er på jorden”. “Men har du ikke sagt, at den er
oppe i skyerne”. “Javel, den rækker helt til skyerne, men den står
på jorden. Ja, den starter på jorden, men når til skyerne” (Hull, ss.
36 ff.).
Det er et barns refleksion over forholdet mellem Guds transcendens
og immanens, Gud er både dennesidig og hinsidig. En
højst reflekteret dialog, og billedet er slående, paradokset om
Gud dennesidighed og hinsidighed udtrykt med billedet af en
hytte, der rækker fra jorden til himmelen.
Man kan (ifølge Nipkow, ss. 18 f.) spørge efter børns religiøsitet
og gudsforestillinger genetisk kausalt, dvs. efter samfundsmæssige
og psykologiske forudsætninger for forestillingernes opståen,
man kan spørge funktionelt, dvs. efter den betydning, religionen
har for personens og samfundets udvikling, man kan også spørge
ontologisk, efter virkeligheden bag disse forestillinger – og
sidst men ikke mindst kan man spørge efter sandheden og gyldigheden
i disse forestillinger. Ifølge Hans Georg Gadamer har
man ikke forstået en tekst, hvis ikke man har taget stilling til
dens sandhedsværdi – dette gælder i mindst ligeså høj grad overfor
børns gudsforestillinger. Kan man ikke lære af dem, kan man
heller ikke forstå dem. Det gælder om børn, om deres religiøse
forestillinger, det gælder i virkeligheden religion i det hele taget:
Vil man kun lære om den, men ikke af den, bliver det en gold
og ligegyldig beskæftigelse. Religionspsykologi er altid også en
teologisk disciplin.
LITTERATURHENVISNINGER:
Hans Freiherr von Campenhausen: “Zwingli und Luther zur Bilderfrage”,
i: Das Gottesbild im Abendland, Witten og Berlin 1957, s. 139-172,
her citeret efter genontryk under overskriften: “Die Bilderfrage i der
Reformation”, i: Tradition und Leben. Aufsätze und Vorträge, Tübingen
1960, ss. 361-407. • Eberhard Harbsmeier: “Min Gud, de andres Gud
og kirkens Gud. Gud og gudsbilleder i vores senmoderne tid”, i: Gud –
det er for os!, Unitas 2003, ss. 7-10. • Eberhard Harbsmeier:
“Billedforbud og billedbrug. Om billeder og deres magt”, i: Kritisk
forum for praktisk teologi 98, 2004, ss. 24-39. • Hans-Günter Heimbrock:
“Vom Abbild zum Bild. Auf der Suche nach neuen Zugängen zur
Religiosität von Kindern”, i: Dietlind Fischer & Albrecht Schöll (udg.):
Religiöse Vorstellungen bilden. Erkundungen zur Religion Kindern über
Bilder, Münster 2000, ss. 19-39. • John M. Hull: Wie Kinder über Gott
reden. Ein Ratgeber für Eltern und Erziehende, overs. fra engelsk (God-
Talk with Young Children, 1991), Güterloh 1997. • Eckehard Martens:
Philosophieren mit Kindern. Eine Einführung in die Philosophie, Reclams
Universalbibliothek Nr. 9778, Stuttgart 1999. • Karl Ernst Nipkow:
Erwachsenwerden ohne Gott. Gotteserfahrung im Lebenslauf, München
1987. • Friedrich Schweitzer: “Die Religion des Kindes. Perspektiven
aus der Geschichte der Religionspädagogik”, i: K.H. Nipkow m.fl.
(udg.): Glaubensentwicklung und Erziehung, Gütersloh 1988, ss. 256 f.
∑ Friedrich Schweitzer: Das Recht des Kindes auf Religion. Ermutigung
für Eltern und Erzieher, Gütersloh 2000. • Margarete Stirm: Die
Bilderfrage in der Reformation, Quellen und Forschungen zur
Reformationsgeschichte Band XLV, Gütersloh 1976.