PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

More documents

Recommendations

Info

52 KRISTENDOMSUNDERVISNING OG DÅBSOPLÆRING Samarbejdet mellem skole og kirke Af lektor Marie K. Monrad I disse år tales der indenfor folkekirken meget om traditionstab. På den ene side er man opmærksom på det regulære tab af viden om kristendommen, og på den anden side er man sig bevidst om nødvendigheden af at komme på banen igen som en del af danskernes bevidsthed om egen kultur og tradition. Som en tredje tendens ser vi en fornyet interesse omkring tro, religiøsitet og en praktisering af trosforholdet både i og omkring folkekirken. Folk spørger efter meningen med livet og søger svar både i de etablerede religioner og det alternative. Indenfor kirkens egen undervisning gøres der et stort og målrettet arbejde med at lave dåbsoplæring “fra vugge til krukke”. Men som det gerne skulle fremgå af denne artikel, står folkekirken ikke alene om undervisningsopgaven. Folkeskolen er nemlig også forpligtet på to af opgaverne; vidensformidlingen og kulturformidlingen. Det har betydet, at et af de samarbejdsprojekter, som har kraftig vind i sejlene i disse år, er samarbejdet mellem skole og kirke. Forskelle og ligheder i formål og indhold For kirkens vedkommende kan undervisningen i kristendom groft koncentreres omkring to kerneydelser: indledende konfirmationsforberedelse og konfirmationsforberedelse. Den indledende konfirmationsforberedelse er ganske vist stadig en ordning , som præsten frivilligt kan påtage sig, men da den tilbydes i ca. 33% af sognene, har jeg valgt at medtage den her. Både i den indledende konfirmationsforberedelse og i konfirmationsforberedelsen vægtes sammenhængen mellem den kristne børnelærdom og gudstjenesten højt. Om den indledende konfirmationsforberedelse står der i anordningen, at den bør “tilrettelægges således, at børnene ud fra en gudstjenestelig sammenhæng mødes om bibelfortælling, salmer, bibelhistoriske sange, bøn og bekendelse” og om konfirmationsforberedelsen, at den “bygger på dåben og sigter mod at styrke konfirmandens fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste”. Dermed slås det fast, at udgangspunktet for undervisningen er det dåbsfællesskab, som gudstjenestefejringen er et centralt udtryk for. I dåben skænkes troen. Undervisningen er ikke en undervisning til tro, men i tro. Den tager sit udgangspunkt i forvisningen om, at Gud er til, og at Han har åbenbaret sig for os gennem den kristne grundfortælling. I den kirkelige undervisning samles vi omkring denne historie og hører, hvilken betydning den har for vort fælles liv som frie, kristne mennesker. Sammen kan vi forholde os bekendende dertil. Dåbsoplæringen har en bevarende karakter. Den har til formål at hjælpe den enkelte i fællesskabet til “at blive i troen, ligesom den nu ved dåben er indpodet i ham/hende”. Gudstjenestens centrale betydning skyldes, at det er her, vi samles for i fællesskab at høre, bekende, bevare og besvare Guds ord om, at Han har skænket os livet og fortsat opretholder det for os. Det gøres gennem bøn, lovsang og i modtagelse af nadveren. Kirkens undervisning er derfor både livsoplysning og livsvejledning, men langt hen ad vejen også en undervisning i rituel praksis. For den danske folkeskoles vedkommende har man siden 1975 haft ikke-konfessionel undervisning, dvs. man ikke som tidligere er forpligtet på at varetage dåbsoplæringen på kirkens vegne. Efter en årrække med indoktrineringsdebat, værdineutralitet og tilstræbt objektivitet i alle skolens fag fik vi i 1993 den skolelov, som stadig er gældende i dag. I Folkeskolens Formålsparagraf §1 kan man læse, at skolens opgave er “at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling”. Kristendomskundskab er blot ét blandt mange andre fag, hvorigennem denne alsidige personlige udvikling skal
finde sted. I kristendomskundskab arbejdes med “den religiøse dimension”, hvilket ifølge undervisningsministeriets faghæfte for faget skal ses som et tydningsbegreb til menneskets væren, når det gælder meningen med dets liv og eksistens. Formålet er ikke at forkynde en bestemt (kristen) tydning af dette, men derimod at åbne for elevernes spørgsmål og undren over mening og eksistens, og herigennem tilskynde til egen eftertanke over og oplysning om de svar, som andre har givet før dem. Her får den kristne tradition en central placering, fordi den gennem historien såvel som i nutiden betragtes som den livsholdning og de værdier, der præger danskerne. Kristendomskundskab er et kulturbærende fag. Vender vi igen et øjeblik blikket mod Folkeskolens Formålsparagraf, beskrives i §1 Stk. 3 de værdier, som eleverne skal gøres fortrolige med: Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Som man kan læse, er folkeskolens formålsparagraf ikke længere helt værdineutral, men det mest interessante ligger dog i den bemærkning, som følger loven: “Det foreslås at tilføre den gældende formålsparagraf en kulturel dimension, idet det udtrykkelig understreges, at skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur, herunder kristendom.” Til trods for at undervisning er ikke-konfessionel, har kristendommen med bemærkningen fået en central placering i folkeskolen som et af kendetegnene ved dansk kultur. Det betyder, at end ikke den fritagelsesparagraf, som har været gældende for faget kristendomskundskab siden 1937, kan forhindre, at alle elever bør opnå kendskab til (fortrolighed med) kristendommen i diverse fag. Formålsparagraffen gælder nemlig potentielt alle skolens fag. I praksis kan man dog ikke regne med, at den daglige undervisning i de enkelte fag omhandler kristendommen. Den er for en stor dels vedkommende overladt til faget kristendomskundskab eller de tværfaglige sammenhænge, hvori faget kan indgå som en del. Kristendomskundskab fylder ikke meget på skoleskemaet med sin ene ugentlige time på hvert klassetrin. Trods skolens ikke-konfessionelle formål er den dog stadig forpligtet på at stille timer til rådighed for kirken inden for det normale skema på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Til gengæld modtager eleverne – hvad enten de vælger konfirmationsforberedelsen eller ej – ikke undervisning i faget det pågældende år. I fagformålet lyder det bl.a.: “Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.” Til ethvert fag hører ud over fagformålet også fire centrale kundskabs- og færdighedsområder (forkortet CKF’er), hvilket er de fire centrale stofområder, hvori kundskabsformidlingen skal finde sted. CKF’erne udvælges af Undervisningsministeriet og er senest blevet revideret med læseplanerne kaldet Fælles Mål, som trådte i kraft i august 2004. For kristendomskundskab er der tale om følgende fire områder: A. Livsfilosofi og etik, B. Bibelske fortællinger, C. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng og D. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Under de enkelte CKF’ere giver Undervisningsministeriets faghæfte for kristendomskundskab en ganske præcis beskrivelse både af trinmål (dvs. de kundskaber, som eleverne på et givet tidspunkt bør have tilegnet sig) samt en læseplan (med angivelser af fagindhold svarende hertil). Som kirkelig underviser kan man have stor glæde af at kende skolens læseplan, idet man derigennem vil kunne vide, hvilket stof der må forudsættes bekendt inden konfirmationsforberedelsen. Skal man kort opsummere forskellen mellem kirken og skolens undervisning, kan man sige, at kirkens undervisning er konfessionel dåbsoplæring og bygger på den tro, som forudsættes indpodet i barnet med dåben. Undervisningsopgaven består derfor foruden oplysning om den kristne livstydning og -vejledning også i en vejledning til ritual praktisering af gudsforholdet privat (gennem bøn, salmer og bibellæsning) og offentligt (gennem deltagelse i gudstjenestefællesskabet) med vægt på det sidste. I skolen lægges der både i formålsparagraffen for folkeskolen og i faget kristendomskundskab vægt på kristendomsoplysning, men her er udgangspunktet et andet. Skolens formål er at medvirke til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling og at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur, idet man samtidig bidrager til deres forståelse for andre kulturer og menneskets samspil med naturen. Kristendomskundskab er et kulturbærende fag, som bygger på samtale omkring og erkendelse af den religiøse di- 53
Page 1 and 2: PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 Et jubi
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Hans Vium Mikke
Page 5 and 6: INDLEDNING Af biskop Karsten Nissen
Page 7 and 8: I. DEL PRÆSTEHØJSKOLENS HISTORIE
Page 9 and 10: lokaler for skolen og bolig for for
Page 11 and 12: og når der ved de lejligheder hold
Page 13 and 14: stor fantasi og dygtighed lavet af
Page 15: ug, der i et brev til samtlige bisk
Page 18 and 19: 18 havde vi heller ikke i min tid.
Page 20 and 21: 20 have det. Det skete med uimodst
Page 22 and 23: 22 praktisk teologi og orientering
Page 24 and 25: 24 TO I ÉN Præstehøjskolen og Fo
Page 26 and 27: 26 De afgørende år Sagen var klar
Page 28 and 29: 28 som helst med praksis at gøre.
Page 30 and 31: 30 SJÆLESORG OG VEJLEDNING I EFTER
Page 32 and 33: 32 Det giver mulighed for at formid
Page 34 and 35: 34 præst op over for at undersøge
Page 36 and 37: 36 DA TIDSÅNDEN KOM TIL LØGUMKLOS
Page 38 and 39: 38 kelige) jyder, men siden hen - d
Page 40 and 41: 40 kredse - blevet så vænnet til
Page 42 and 43: 42 JESUS: OFFERLAM ELLER SYNDEBUK?
Page 44 and 45: 44 Den såkaldt klassiske forsoning
Page 46 and 47: 46 elske dine fjender og bede for d
Page 48 and 49: 48 Traditionstab som den negative b
Page 50 and 51: 50 “kun” på biskoppens vegne h
Page 54 and 55: 54 mension. Skolen bygger på ånds
Page 56 and 57: 56 undervisningsansvaret i den enke
Page 58 and 59: 58 AT TÆNKE I BILLEDER Om børn og
Page 60 and 61: 60 pluralitet som et vilkår, uden
Page 62 and 63: 62 ikke. Men det kan Gud, fordi Gud
Page 64 and 65: 64 ANSATTE, BESTYRELSESMEDLEMMER M.
Page 66 and 67: 66 INSTITUTIONSUDVALG (Rektorer og
Page 68 and 69: 68 TEOLOGISK PÆDAGOGISK CENTER I T
Page 70 and 71: 70 1967-1973 Præstehøjskolen i
Page 72 and 73: 72 Den religionspædagogiske Studie
Page 74 and 75: 74 netværksomlægning, så også L
Page 76: 76 Teol information. Det Teologiske

PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?