PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

More documents

Recommendations

Info

24 TO I ÉN Præstehøjskolen og Folkekirkens Pædagogiske Institut 1981-1996 Af fhv. rektor for FPI Jens Kristian Krarup Fusion “Præstehøjskolen” og “Folkekirkens Pædagogiske Institut” står der i skøn sideordning på brevpapiret under den jubilerende institutions navn: Teologisk Pædagogisk Center. Jeg er fuld af beundring for dette sproglige resultat af fusionen mellem Folkekirkens Pædagogiske Institut (FPI) og Præstehøjskolen. Indtil videre ved jeg i hvert fald ikke noget, som skulle få mig til at feje beundringen ind under gulvtæppet. En fusion kan jo være en besværlig sag. Ganske vist har de to skabninger hele tiden været under samme bestyrelse, der godt nok også har andre folkekirkelige uddannelsesinstitutioner under sig. Det er forhåbentligt stadig, ligesom da jeg var ansat. Bestyrelsen blandede sig kun lempeligt i arbejdet på de enkelte institutioner. Pengene kom fra samme kasse, og det var det samme velvillige kirkeministerium, der stod bagved og stillede sine rimelige, dertil svarende forventninger. Men alligevel: Det har trods alt været to forskellige arbejdskulturer og organisationsformer, der skulle forenes. I Løgumkloster har det ifølge rygterne om, hvad der er foregået, efter at jeg gik på pension i 1996, vist ikke voldt de kvaler at fusionere, som det ellers er god handelshøjskolelatin at regne for det sædvanlige. Tænk på Arla, da det gik i vasken med et eller andet hollandsk mejeriforetagende, eller på andre af historierne fra avisernes erhvervstillæg. Dette navn! Men navnet? Mit gæt er, at det er min gode efterfølger som rektor for FPI, der med vanlig elegance og raketfart har opfundet det nye navn: Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster. Hvis ikke det er rigtigt, sender jeg hermed buketten videre til rette vedkommende! I navnet markeres teologi og pædagogik hver for sig og spiller dog sammen i ligeværdighed og gensidighed. Fagligheden respekteres fuldt ud. Pædagogik er på den ene side ikke bare en formidlingsteknik, en metode til at reklamere for kristendommen, en slags overtrækschokolade, så de modvillige børn sluger det, som andre velmenende og mere kloge fra det såkaldt “kirkelige landskab” vil presse ned i halsen på dem. Teologi er på den anden side heller ikke bare en teoretisk viden med dogmatikken øverst i fagpyramiden, ophøjet over den platte formidling. Nej, indhold og form er samhørende, samspillende, måske af og til også hinanden modspillende, men ikke identiske. Både Præstehøjskolen med sin nu 40-årige eksistens og den kun 13-årige teenager, FPI, kan være tilfredse, hvis potentialet i “teologisk pædagogisk” bliver udnyttet og udfoldet kreativt. Det har i hvert fald løst et problem, som spillede en rolle, da Folkekirkens Pædagogiske Institut blev oprettet som en selvstændig institution i Løgumkloster den 1. august 1992. Det endte med et udvalg Siden jeg i januar 1973 havde forelagt en ideskitse til “Kirkepædagogisk Institut, Løgumkloster” for kredsen omkring Løgumkloster Refugium og Højskole, havde vi tumlet videre med planerne om endnu et skud på de kirkelige institutioners stamtræ i byen. Der var megen interesse for projektet i begyndelsen og tilsyneladende enighed på tværs af de kirkelige grupperinger, men da det kom til stykket, kneb det med enigheden. Det blev svært at komme videre med den store vision om en bred, folkekirkelig institution for studier, udviklingsarbejde og kurser. Den skulle ikke bare henvende sig til præster, men også til lægfolk, dvs. kirkelige medarbejdere i sognene, børne- og ungdomsorganisationers ledere, lærere fra folkeskole, efterskole, højskole og fritidsundervisningen, pædagogiske forskere osv. Man kunne
forestille sig et nært samarbejde med andre religionspædagogiske institutioner, særlig Lærerhøjskolen og Materialecentralen/ Dansk Bibelskole i København. “Det religionspædagogiske Udvalg i Løgumkloster” blev nedsat i 1976, formelt i Løgumklosters Refugiums regi. Biskop Johs. W. Jacobsen blev dets første, utrættelige formand. For dog at komme videre efter de første skuffelser, tog man fat på nogle af de opgaver, som et institut kunne have taget sig på. Det drejede sig om generelle overvejelser og undersøgelser, nogle ganske stort anlagte seminarer med et par års mellemrum og så et religionspædagogisk forsknings- og materialebibliotek. Den religionspædagogiske Studiesamling på Præstehøjskolen Det med biblioteket var vigtigt. Mange regnede nemlig slet ikke religionspædagogik for et selvstændigt og seriøst videnskabsfag. For at få fast grund under projektet skulle der altså findes fondsmidler og lokaler til “Den religionspædagogiske Studiesamling i Løgumkloster”. Der kom faktisk et stort tilskud fra Sønderjyllands amt og en del fondsmidler, men hvor skulle samlingen være? Da foreslog Præstehøjskolens forstander Rudolph Arendt under en samtale på sit kontor, at samlingen kunne få gratis husly på Præstehøjskolen i to lokaler, som netop var blevet restaureret. Til gengæld ville den så også dér blive et vigtigt arbejdsredskab for Præstehøjskolens kursister. Som sagt, så gjort. “Den religionspædagogiske Studiesamling” blev etableret i 1978. Biblioteksarbejdet blev delt mellem Refugiets tidligere bibliotekar Olga Bartholdy og mig. Hun fyldte 80 i 1978, men arbejdede ufortrødent og ulønnet og trods stigende synshandicap med hele den bibliotekstekniske side af sagen i nogle år. Selv stod jeg for regnskabet og for boganskaffelserne, med bl.a. daværende sognepræst Søren Lodberg Hvas og professor K.E. Bugge fra Lærerhøjskolen som konsulenter. I løbet af nogle år blev det først og fremmest de årlige bidrag fra stiftsfondene, der sikrede samlingens økonomi. De religionspædagogiske seminarer Studiesamlingen blev indviet under det tredje religionspædagogiske seminar i november 1978. Det var i øvrigt på det seminar, at TPC’s senere rektor Eberhard Harbsmeier holdt et foredrag, som fik afgørende betydning for 80’ernes nybrud i arbejdet med at nyformulere konfirmationens teologi og konfirmationsforberedelsens didaktik og metodik. Det blev til i alt fire seminarer mellem 1974 og 1988. Deres formål var at åbne en bred drøftelse om et aktuelt pædagogisk emne i den folkelige og kirkelige situation og derved også at gøde jorden for et institut engang ud i en uvis fremtid. Seminarerne samlede mange politikere, samfundsdebattører, kirkefolk, pædagogiske forskere og skolefolk. Lektoratet i religionspædagogik Allerede fra de første år havde religionspædagogik og religionspædagogisk udviklingsarbejde fået en god placering på Præstehøjskolen, men dens første forstander og i øvrigt senere bestyrelsesformand efter Bent Noack, professor Christian Thodberg, slog kraftigt til lyd for, at der burde oprettes et særligt lektorat i religionspædagogik på Præstehøjskolen. Det skete langt om længe i 1981, hvor jeg fik embedet. Der blev etableret et tæt samarbejde mellem lektoratet og den øvrige religionspædagogiske virksomhed i Løgumkloster, og studiesamlingen blev et helt uundværligt redskab i det faglige arbejde. Præstehøjskolens opgave var at undervise, men det blev i 80’erne i stigende omfang muligt at supplere med studiegrupper, der samledes jævnligt over to år til mere dybtgående drøftelser og studier, og for at udarbejde didaktisk-metodisk materiale. Med enkelte undtagelser var indsatsen imidlertid stadig begrænset til præster og deres behov. Fra udvalg til studiecenter Efterhånden havde religionspædagogikken slået så meget rod i Løgumkloster, at det religionspædagogiske udvalgs virksomhed kunne ophøje sig selv til en selvejende institution med det ambitiøse navn “Det religionspædagogiske Studiecenter i Løgumkloster.” Udvalget blev til en bestyrelse med nu domprovst Søren Lodberg Hvas som formand. Medlemmerne var tunge navne og repræsentanter for tilsvarende vægtige faglige og politiske institutioner. At undertegnede startede som udvalgssekretær og endte som “leder” af centret gjorde ikke nogen forskel i praksis. Arbejdet var det samme. I Refugiets bestyrelse sad der næsten ingen, som havde fulgt slagets gang fra midten af 70’erne. Derfor slog man sig noget i tøjret, fordi man skulle give den religionspædagogiske studiesamling fra sig, men i praksis havde forholdet til Refugiet været rent formelt, og ikke kostet Refugiet noget økonomisk. 25
Page 1 and 2: PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 Et jubi
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Hans Vium Mikke
Page 5 and 6: INDLEDNING Af biskop Karsten Nissen
Page 7 and 8: I. DEL PRÆSTEHØJSKOLENS HISTORIE
Page 9 and 10: lokaler for skolen og bolig for for
Page 11 and 12: og når der ved de lejligheder hold
Page 13 and 14: stor fantasi og dygtighed lavet af
Page 15: ug, der i et brev til samtlige bisk
Page 18 and 19: 18 havde vi heller ikke i min tid.
Page 20 and 21: 20 have det. Det skete med uimodst
Page 22 and 23: 22 praktisk teologi og orientering
Page 26 and 27: 26 De afgørende år Sagen var klar
Page 28 and 29: 28 som helst med praksis at gøre.
Page 30 and 31: 30 SJÆLESORG OG VEJLEDNING I EFTER
Page 32 and 33: 32 Det giver mulighed for at formid
Page 34 and 35: 34 præst op over for at undersøge
Page 36 and 37: 36 DA TIDSÅNDEN KOM TIL LØGUMKLOS
Page 38 and 39: 38 kelige) jyder, men siden hen - d
Page 40 and 41: 40 kredse - blevet så vænnet til
Page 42 and 43: 42 JESUS: OFFERLAM ELLER SYNDEBUK?
Page 44 and 45: 44 Den såkaldt klassiske forsoning
Page 46 and 47: 46 elske dine fjender og bede for d
Page 48 and 49: 48 Traditionstab som den negative b
Page 50 and 51: 50 “kun” på biskoppens vegne h
Page 52 and 53: 52 KRISTENDOMSUNDERVISNING OG DÅBS
Page 54 and 55: 54 mension. Skolen bygger på ånds
Page 56 and 57: 56 undervisningsansvaret i den enke
Page 58 and 59: 58 AT TÆNKE I BILLEDER Om børn og
Page 60 and 61: 60 pluralitet som et vilkår, uden
Page 62 and 63: 62 ikke. Men det kan Gud, fordi Gud
Page 64 and 65: 64 ANSATTE, BESTYRELSESMEDLEMMER M.
Page 66 and 67: 66 INSTITUTIONSUDVALG (Rektorer og
Page 68 and 69: 68 TEOLOGISK PÆDAGOGISK CENTER I T
Page 70 and 71: 70 1967-1973 Præstehøjskolen i
Page 72 and 73: 72 Den religionspædagogiske Studie
Page 74 and 75:
74 netværksomlægning, så også L
Page 76:
76 Teol information. Det Teologiske
show all

PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?