PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

More documents

Recommendations

Info

26 De afgørende år Sagen var klar. Nu skulle der gøres tilløb til et officielt folkekirkeligt pædagogisk institut. Mange gode kræfter arbejdede for det på rette sted og i rette tid. Det betød givetvis en del, at det nye folkekirkelige projekt med indledende konfirmationsforberedelse kaldte på et dyberegående didaktisk arbejde, end der var mulighed for inden for de hidtidige rammer. Det er altid farligt at vælge enkelte navne ud, men det må være på sin plads at nævne, at uden det tætte samarbejde med rektor Niels Thomsen på Præstehøjskolen og uden biskop Herluf Eriksens ihærdige indsats og sans for at slå til i rette øjeblik, ville det næppe være lykkedes at komme afgørende videre. I en periode forventede Niels Thomsen og jeg, at det af økonomiske og kirkepolitiske årsager måtte ende med en institutlignende afdeling på Præstehøjskolen. I mellemtiden var de frie kirkelige børne- og ungdomsorganisationer også begyndt at tale for et pædagogisk forskningsinstitut i folkekirken. Det endte med, at institutprojektet fra Løgumkloster kunne forelægges for kirkeminister Torben Rechendorff med alle biskoppernes anbefaling. Efter at kirkeministeren havde sikret sig bred opbakning på møder med kirkelige ledere, institutioner og organisationer (herunder de børne- og ungdomsorganisationerne, som havde talt om et andet forskningscenter), blev Folkekirkens Pædagogiske Institut oprettet i Løgumkloster pr. 1. august 1992. En selvstændig institution Instituttet blev ikke en afdeling af Præstehøjskolen. Det var vigtigt for kirkeministeren at fastslå, at instituttet havde sin egen selvstændige opgave og profil, fagligt og organisatorisk. Det blev mig pålagt som nyudnævnt rektor at finde en passende ejendom i Løgumkloster, hvor instituttet kunne indrettes midlertidigt, indtil vi havde fundet ud af, hvor det skulle have sit blivende sted. Instituttet begyndte i Porthuset ved opkørslen til kirken og endte i Kirkealléen. Det sidste sted havde arkitekterne Inger og Johannes Exner engang i 70’erne opført en spændende privatbolig for lektor ved Præstehøjskolen Søren Nordentoft. Den blev købt og udvidet på kirkeministeriets regning. Komplekset i Kirkeallén blev ligeså herligt, som byggeriet var besværligt. Bl.a. var den gamle bygning ved at falde sammen undervejs på grund af byggesjusk. Selvfølgeligt skulle der samarbejdes med Præstehøjskolen, der fortsat afholdt pædagogiske kurser i eget regi alene for præster. Men det blev aftalt, at denne undervisning skulle ledes af instituttets medarbejdere. Resultatet af folkekirkens indsats i Løgumkloster blev, at der voksede to livskraftige institutioner op, med hver sin opgave, med hver sine arbejdsformer, og med hver sin stab, men det kom til at foregå i indbyrdes samarbejde og gensidig respekt. Både teologien og pædagogikken er blevet befæstet i Løgumkloster som ligeværdige partnere. Der er plads til både præster og lægfolk. En vellykket fusion kunne være mulig. Uden bindestreg Og så blev Folkekirkens Pædagogiske Institut og Præstehøjskolen fusioneret. Begge navne står stadig på brevpapiret. De eksisterer stadig begge to, men i to-enighed. Det hedder ikke teologisk-pædagogisk center med bindestreg, men såre simpelt: “teologisk pædagogisk”. Uden bindestreg. Til lykke med det, og bliv ved med det – både af navn og gavn!
TEOLOGISK PÆDAGOGISK CENTER (1996) 2001-2005 Fra PH og FPI til TPC Af rektor og adjungeret professor Eberhard Harbsmeier Hvis det ikke var af hensyn til de teologiske fakulteters – ganske grundløse, men psykologisk reelle – angst for at Præstehøjskolen skulle udvikle sig til et kirkeligt fakultet, der overtager præsteuddannelsen, så ville vi i 2001 have kaldt Teologisk Pædagogisk Center for noget i retning af Folkekirkens Akademi for Efteruddannelse. Det havde vi internt egentlig allerede besluttet. Måske havde det været et bedre navn – for det signaliserer en ønsket sammenhæng mellem videnskabelighed og folkelighed, der på en god måde karakteriserer dansk kirkeliv og præstegårdsteologi. En sammenhæng mellem videnskabelighed, kirkelighed og folkelighed, som Præstehøjskolen altid har stået for. Nu har man jo som præst ofte oplevet, at forældrene skændtes heftigt om barnets navn – og jeg har oplevet dybe suk fra den tabende part, men dog gjort den erfaring, at de i sidste ende altid blev glade for det navn, det nu blev til. Center er jo tidens tendens, og udtrykket signaliserer et ja til nutiden og den verden vi lever i. Godt nok er vi glade for at være placeret et så smukt sted med dybe rødder i historien; men vi fortaber os ikke i traditionalisme og jammer over, at det ikke er mere som i de angiveligt så gode gamle dage. En præst bemærkede forleden kritisk, at nu var Præstehøjskolen ikke mere, hvad den har været, nu var det jo et ordinært kursuscenter, og rektor var ikke længere den, der hilste på alle kursister, når de kom, og sagde farvel til alle, når de rejste. Fra højskole til kursuscenter. Det er rigtigt – sikkert også et tab, men også en gevinst: Vi er blevet større, det hele hviler ikke mere på en eller to personer, den større anonymitet i et kursuscenter kan også have sine fordele. Udbuddet er blevet større – ikke fordi man dyrker mindre traditionel “klassisk” teologi, det gør vi ligeså meget som før, men nye udfordringer er kommet til, også nye “målgrupper”. Der er ikke længere de samme vandtætte skodder mellem præster og de andre kirkelige medarbejdere, og det før omtalte navneskift i 2001 skyldes jo blandt andet, at vi nu er efteruddannelsessted for både præster og andre kirkelige medarbejdere. Nogle føler det som et tab, andre ser også gevinsten i det. Selvfølgelig er der også kontinuitet med det arbejde, der er gjort siden 1965. Ofte, når vi engang imellem synes, at vi er helt nyskabende og moderne, opdager vi, at det havde de gode forgængere prøvet alt sammen før. Løgumkloster er et meget privilegeret sted, trods nye centertendenser stadig et fristed, hvor der er plads til – yderst nødvendig – afstand fra praksis, men også til konkret vejledning til samme praksis. Meget mere end i andre lande på brugernes præmisser – det kan vi mærke på utrolig positive og motiverede kursusdeltagere. På et punkt må jeg give den før omtalte kritiske kollega ret: Det er en skam, at de lange kurser ikke indtager samme omfang som før, det er virkelig en enestående mulighed, som mange flere præster burde benytte sig af. Den eneste gang, jeg selv var som præst på Præstehøjskolen, var på et sådant langt kursus, jeg kunne dengang ikke drømme om at komme til de strømlinieformede korte kurser. Et lidt nostalgisk fremtidsønske for Præstehøjskolen ville være, at disse gedigne lange kurser kunne opleve en renæssance, så vi igen kunne holde tre-fire af dem om året – så vi virkeligt blev det, jeg hele tiden har drømt om: et Akademi. Jeg startede som rektor for FPI, en aflægger fra Præstehøjskolen, der nu er vendt tilbage. Men min holdning har hele tiden været, at man ikke skulle se en modsætning eller endda alternativ mellem den høje teologi og praksis. Der skal være plads til konkrete, praktiske grydefærdige koncepter – og så også til teologiske overvejelser og dybdeboringer, der direkte ikke har noget 27
Page 1 and 2: PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 Et jubi
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Hans Vium Mikke
Page 5 and 6: INDLEDNING Af biskop Karsten Nissen
Page 7 and 8: I. DEL PRÆSTEHØJSKOLENS HISTORIE
Page 9 and 10: lokaler for skolen og bolig for for
Page 11 and 12: og når der ved de lejligheder hold
Page 13 and 14: stor fantasi og dygtighed lavet af
Page 15: ug, der i et brev til samtlige bisk
Page 18 and 19: 18 havde vi heller ikke i min tid.
Page 20 and 21: 20 have det. Det skete med uimodst
Page 22 and 23: 22 praktisk teologi og orientering
Page 24 and 25: 24 TO I ÉN Præstehøjskolen og Fo
Page 28 and 29: 28 som helst med praksis at gøre.
Page 30 and 31: 30 SJÆLESORG OG VEJLEDNING I EFTER
Page 32 and 33: 32 Det giver mulighed for at formid
Page 34 and 35: 34 præst op over for at undersøge
Page 36 and 37: 36 DA TIDSÅNDEN KOM TIL LØGUMKLOS
Page 38 and 39: 38 kelige) jyder, men siden hen - d
Page 40 and 41: 40 kredse - blevet så vænnet til
Page 42 and 43: 42 JESUS: OFFERLAM ELLER SYNDEBUK?
Page 44 and 45: 44 Den såkaldt klassiske forsoning
Page 46 and 47: 46 elske dine fjender og bede for d
Page 48 and 49: 48 Traditionstab som den negative b
Page 50 and 51: 50 “kun” på biskoppens vegne h
Page 52 and 53: 52 KRISTENDOMSUNDERVISNING OG DÅBS
Page 54 and 55: 54 mension. Skolen bygger på ånds
Page 56 and 57: 56 undervisningsansvaret i den enke
Page 58 and 59: 58 AT TÆNKE I BILLEDER Om børn og
Page 60 and 61: 60 pluralitet som et vilkår, uden
Page 62 and 63: 62 ikke. Men det kan Gud, fordi Gud
Page 64 and 65: 64 ANSATTE, BESTYRELSESMEDLEMMER M.
Page 66 and 67: 66 INSTITUTIONSUDVALG (Rektorer og
Page 68 and 69: 68 TEOLOGISK PÆDAGOGISK CENTER I T
Page 70 and 71: 70 1967-1973 Præstehøjskolen i
Page 72 and 73: 72 Den religionspædagogiske Studie
Page 74 and 75: 74 netværksomlægning, så også L
Page 76:
76 Teol information. Det Teologiske
show all

PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?