ALSACE | KR. 65,00 - Vinklubben VinoVenue
ALSACE | KR. 65,00 - Vinklubben VinoVenue
ALSACE | KR. 65,00 - Vinklubben VinoVenue
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>ALSACE</strong><br />
DE KLASSISKE HVIDE<br />
Der er stor seriøsitet omkring arrangementet.<br />
Ved invitationen understreges det, at herrer<br />
skal bære slips og jakke - og kvinder kjole.<br />
4 de, som længe havde arbejdet med markedsføring<br />
af Alsace vin på embedsmandsniveau.<br />
Den lokale politimester fik også en<br />
anerkendelse, for sin hensynsfulde måde at<br />
afvikle trafikken på, når folk skulle hjem<br />
fra festlighederne. Begge kunne de herefter<br />
kalde sig Confrère/Consoeur d’Honneur.<br />
Jeg blev selv optaget som Confrère oenophile<br />
med lilla bånd, fordi man oplever<br />
mig som en vinven. Kriteriet for optagelse<br />
var overkommeligt, idet jeg blot skulle love,<br />
at <strong>VinoVenue</strong> ville markedsføre vine fra<br />
Alsace, og da det jo var formålet med mit<br />
ophold, havde jeg ingen betænkeligheder.<br />
Vinavlere kommer direkte ind i broderskabet<br />
uden egentlig test. De bliver<br />
åbenbart testet nok i hverdagen. Som nytilkommet<br />
bærer man et gult og rødt bånd,<br />
og er Confrère/Consoeur Vigneron. Der<br />
22 <strong>VinoVenue</strong> i ALSACe<br />
er dog ikke adgang til Le Grand Conseil,<br />
Storrådet, før man har vist sit engagement<br />
over en lang periode - minimum 15 år. og<br />
så skal man have rundet sin halvtreds års<br />
fødselsdag.<br />
Siden 1997 er ligestillingen også kommet<br />
til Alsace. Da fik kvinder tilladelse til<br />
at træde ind i Le Grand Conseil, men det<br />
hedder dog stadig Confrérie - broderskab.<br />
For at få organisationen til at fungere,<br />
vælges hvert år en Stormester, som er ansvarlig<br />
over for de 25 medlemmer af Le<br />
Grand Conseil. under sig har han en direktør,<br />
som tager sig af den daglige organisation<br />
samt en medarbejderstab til at tage<br />
sig af slottet og dets udlejning til andre arrangementer.<br />
Broderskabet baserer sig på en gammel<br />
tradition, som blev skrevet ned i 1561.<br />
Vinavlerlauget i Ammerschwir samlede<br />
dengang landsbyen til fest hver den<br />
26. december, som i Alsace kaldes Saintetiennes<br />
dag. På denne dag skulle vinenes<br />
kvalitet vurderes til stor glæde for alle. Der<br />
var både vin, mad og hyggeligt samvær.<br />
Alle så frem til denne begivenhed, den<br />
var omgærdet af et stort engagement og<br />
krævede mange forberedelser. Folk kaldte<br />
komiteen til festens forberedelse for Confrérie<br />
Saint-etienne. i 1561 blev navnet<br />
formaliseret med en lille samling regler,<br />
som skulle gælde for komiteens medlemmer.<br />
Punkt 1 fortæller tydeligt, at det ikke er<br />
alle og enhver, der kan optages som medlem:<br />
”ingen må tiltræde som medlem af<br />
Confrérie Saint-etienne, med mindre han<br />
elsker glæde, god mad og vine fra Alsace.<br />
Man kan dog kun optages som medlem,<br />
hvis der indleveres en begrundet ansøgning<br />
gennem et allerede optaget medlem.<br />
Storrådet pålægger kandidaten en formel<br />
vinadgangstest.”<br />
Confrérie Saint-etienne blev en vital del<br />
af det lokale miljø gennem flere århundreder,<br />
men i 1848 ser det ud til at være gået<br />
i opløsning.<br />
i 1947 blev det dog revitaliseret af en<br />
når hver vin er smagt, rejser bestyrelsen sig<br />
op og synger den samme drikkevise til den<br />
gode vins ære - efter et par glas istemmer<br />
publikum også. Teksten er nem at lære.<br />
engageret vinbonde, Joseph Dreyer, som<br />
kunne se ideen i at etabelere et fællesskab<br />
omkring glæden ved vinene fra Alsace.<br />
i broderskabet lægges der vægt på at<br />
lære alle deltagere i arrangementer, hvordan<br />
man nyder et godt glas vin. ”Der er stor<br />
forskel på at drikke og smage!”<br />
Man får derfor at vide, at vin nydes gennem<br />
fem sanser.<br />
Den første sans som involveres er følesansen<br />
- ellers kan man ikke finde den rigtige<br />
flaske frem fra kælderen, når man skal<br />
servere vin til maden.<br />
Den anden er synssansen - både flaske<br />
og glas undersøges, så vinens farve og<br />
klarhed kan vurderes. Allerede her skabes<br />
forventningens glæde, når øjnene ser den<br />
gyldne væske.<br />
Så kommer lugtesansen - først det ene<br />
næsebor, derefter det andet og til sidst hele<br />
næsen. Først på distancen og derefter mere<br />
intenst. nu kommer alle vinens aromaer til<br />
udtryk, og forventningerne vokser.<br />
Den fjerde sans er smagssansen - her er<br />
det vigtigt at notere sig, at vores skaber har<br />
placeret munden tæt på næsen. På den måde<br />
har han gjort det lettere for os at smage<br />
vin. Tag en lille mundfuld, lad det komme<br />
rundt i munden og sug lidt luft ind med<br />
en diskret, lille gurglende lyd, så luften<br />
fordeler sig og afgiver vinens smag endnu<br />
kraftigere. Lad vinen rulle rundt i munden<br />
og gentag processen, gerne flere gange. nu<br />
fordeler alle vinens fine aromaer sig, og ved<br />
en let udånding involveres næsen i oplevelsen.<br />
når man smager på denne måde, bliver<br />
man i stand til at opleve vinens struktur,<br />
karakter, fylde og længde.<br />
efter denne del af smagningen vælger<br />
man at gå i en af to retninger. Hvis der er<br />
mange vine, som skal smages, spytter man<br />
ud, så man kan gå videre til næste vin. er<br />
det en del af en nydelse, vælger man at<br />
synke.<br />
og så er det den femte sans kommer ind<br />
i billedet: Har det været en god oplevelse,<br />
så kommer høresansen i anvendelse - man<br />
hører englene synge! n