27.07.2013 Views

ALSACE | KR. 65,00 - Vinklubben VinoVenue

ALSACE | KR. 65,00 - Vinklubben VinoVenue

ALSACE | KR. 65,00 - Vinklubben VinoVenue

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>ALSACE</strong><br />

DE KLASSISKE HVIDE<br />

Der er stor seriøsitet omkring arrangementet.<br />

Ved invitationen understreges det, at herrer<br />

skal bære slips og jakke - og kvinder kjole.<br />

4 de, som længe havde arbejdet med markedsføring<br />

af Alsace vin på embedsmandsniveau.<br />

Den lokale politimester fik også en<br />

anerkendelse, for sin hensynsfulde måde at<br />

afvikle trafikken på, når folk skulle hjem<br />

fra festlighederne. Begge kunne de herefter<br />

kalde sig Confrère/Consoeur d’Honneur.<br />

Jeg blev selv optaget som Confrère oenophile<br />

med lilla bånd, fordi man oplever<br />

mig som en vinven. Kriteriet for optagelse<br />

var overkommeligt, idet jeg blot skulle love,<br />

at <strong>VinoVenue</strong> ville markedsføre vine fra<br />

Alsace, og da det jo var formålet med mit<br />

ophold, havde jeg ingen betænkeligheder.<br />

Vinavlere kommer direkte ind i broderskabet<br />

uden egentlig test. De bliver<br />

åbenbart testet nok i hverdagen. Som nytilkommet<br />

bærer man et gult og rødt bånd,<br />

og er Confrère/Consoeur Vigneron. Der<br />

22 <strong>VinoVenue</strong> i ALSACe<br />

er dog ikke adgang til Le Grand Conseil,<br />

Storrådet, før man har vist sit engagement<br />

over en lang periode - minimum 15 år. og<br />

så skal man have rundet sin halvtreds års<br />

fødselsdag.<br />

Siden 1997 er ligestillingen også kommet<br />

til Alsace. Da fik kvinder tilladelse til<br />

at træde ind i Le Grand Conseil, men det<br />

hedder dog stadig Confrérie - broderskab.<br />

For at få organisationen til at fungere,<br />

vælges hvert år en Stormester, som er ansvarlig<br />

over for de 25 medlemmer af Le<br />

Grand Conseil. under sig har han en direktør,<br />

som tager sig af den daglige organisation<br />

samt en medarbejderstab til at tage<br />

sig af slottet og dets udlejning til andre arrangementer.<br />

Broderskabet baserer sig på en gammel<br />

tradition, som blev skrevet ned i 1561.<br />

Vinavlerlauget i Ammerschwir samlede<br />

dengang landsbyen til fest hver den<br />

26. december, som i Alsace kaldes Saintetiennes<br />

dag. På denne dag skulle vinenes<br />

kvalitet vurderes til stor glæde for alle. Der<br />

var både vin, mad og hyggeligt samvær.<br />

Alle så frem til denne begivenhed, den<br />

var omgærdet af et stort engagement og<br />

krævede mange forberedelser. Folk kaldte<br />

komiteen til festens forberedelse for Confrérie<br />

Saint-etienne. i 1561 blev navnet<br />

formaliseret med en lille samling regler,<br />

som skulle gælde for komiteens medlemmer.<br />

Punkt 1 fortæller tydeligt, at det ikke er<br />

alle og enhver, der kan optages som medlem:<br />

”ingen må tiltræde som medlem af<br />

Confrérie Saint-etienne, med mindre han<br />

elsker glæde, god mad og vine fra Alsace.<br />

Man kan dog kun optages som medlem,<br />

hvis der indleveres en begrundet ansøgning<br />

gennem et allerede optaget medlem.<br />

Storrådet pålægger kandidaten en formel<br />

vinadgangstest.”<br />

Confrérie Saint-etienne blev en vital del<br />

af det lokale miljø gennem flere århundreder,<br />

men i 1848 ser det ud til at være gået<br />

i opløsning.<br />

i 1947 blev det dog revitaliseret af en<br />

når hver vin er smagt, rejser bestyrelsen sig<br />

op og synger den samme drikkevise til den<br />

gode vins ære - efter et par glas istemmer<br />

publikum også. Teksten er nem at lære.<br />

engageret vinbonde, Joseph Dreyer, som<br />

kunne se ideen i at etabelere et fællesskab<br />

omkring glæden ved vinene fra Alsace.<br />

i broderskabet lægges der vægt på at<br />

lære alle deltagere i arrangementer, hvordan<br />

man nyder et godt glas vin. ”Der er stor<br />

forskel på at drikke og smage!”<br />

Man får derfor at vide, at vin nydes gennem<br />

fem sanser.<br />

Den første sans som involveres er følesansen<br />

- ellers kan man ikke finde den rigtige<br />

flaske frem fra kælderen, når man skal<br />

servere vin til maden.<br />

Den anden er synssansen - både flaske<br />

og glas undersøges, så vinens farve og<br />

klarhed kan vurderes. Allerede her skabes<br />

forventningens glæde, når øjnene ser den<br />

gyldne væske.<br />

Så kommer lugtesansen - først det ene<br />

næsebor, derefter det andet og til sidst hele<br />

næsen. Først på distancen og derefter mere<br />

intenst. nu kommer alle vinens aromaer til<br />

udtryk, og forventningerne vokser.<br />

Den fjerde sans er smagssansen - her er<br />

det vigtigt at notere sig, at vores skaber har<br />

placeret munden tæt på næsen. På den måde<br />

har han gjort det lettere for os at smage<br />

vin. Tag en lille mundfuld, lad det komme<br />

rundt i munden og sug lidt luft ind med<br />

en diskret, lille gurglende lyd, så luften<br />

fordeler sig og afgiver vinens smag endnu<br />

kraftigere. Lad vinen rulle rundt i munden<br />

og gentag processen, gerne flere gange. nu<br />

fordeler alle vinens fine aromaer sig, og ved<br />

en let udånding involveres næsen i oplevelsen.<br />

når man smager på denne måde, bliver<br />

man i stand til at opleve vinens struktur,<br />

karakter, fylde og længde.<br />

efter denne del af smagningen vælger<br />

man at gå i en af to retninger. Hvis der er<br />

mange vine, som skal smages, spytter man<br />

ud, så man kan gå videre til næste vin. er<br />

det en del af en nydelse, vælger man at<br />

synke.<br />

og så er det den femte sans kommer ind<br />

i billedet: Har det været en god oplevelse,<br />

så kommer høresansen i anvendelse - man<br />

hører englene synge! n

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!