ALSACE | KR. 65,00 - Vinklubben VinoVenue

ALSACE
DE KLASSISKE HVIDE
Remy og isabelles konditori er indrettet i
et af de traditionelle byhuse i Ribeauvillés
hovedstrøg. Der er også indrettet en café,
så man kan spise kagerne på stedet.
De gamle forme er opkøbt fra nedlagte, gamle
bagerbutikker, og har været i brug i årtier.
omsætningen af Remys Kougelhopf er
så stor, at ovnen skal fyldes helt op, for
at der er nok til alle. Selve bagningen er
den nemme del. Det er forberedelserne,
som er besværlige.
24 VinoVenue i ALSACe
Lige efter bagningen vippes de rygende
varme kager ud på en rist til afkøling.
4
sted, hvorfra det skulle sendes ud som
frost og bages og dekoreres i de enkelte
butikker. Det gik strygende, og arbejdet
var sjovt. isabelle og Remy blev gift og fik
børn. og pludselig havde de været i uSA i
20 år. Firmaet fik problemer, produkterne
blev dårligere, og det hele var ikke så sjovt
længere. Sammen blev de så enige om at
tage hjem til Frankrig og prøve nogle af de
indhøstede erfaringer af i en anden sammenhæng.
Remy fik til opgave at opbygge en industriproduktion
af brød i Lille. opgaven blev
løst fint. Fabrikken kom i gang, og ejerne
mente, at han skulle træde til som direktør.
Det blev til et halvt år, men så holdt
Remy ikke længere. Det at arbejde med
franske arbejdsregler og fagforeninger var
en belastning, og da engagementet blandt
medarbejderne var ringe, besluttede han at
kvitte jobbet og vende tilbage til sine rødder.
Der var et konditori til salg på hovedgaden
i Ribeauvillé. Konditoren skulle på
pension, så det passede både isabelle og
Remy perfekt. Han kunne stå for produktionen
- hun for afsætningen.
nu har de arbejdet sådan i mere end
fem år, og det går godt. Det lille konditori
kører på fuld tryk med seks medarbejdere.
De har levering til byens hoteller, offentlige
arrangementer og catering. et af de helt
store produkter er den lokale Kougelhopf,
som siges at have været fremstillet af byens
konditorer i et par tusinde år. Hvorvidt man
vil tro på det, er op til den enkelte, men
legenden siger: ”Kougelhopf fik sit navn
fra en gammel præst ved navn Kougel. Han
havde træben, så når han gik, lød der et
hopf, hopf, hopf i de smalle gader.
en aften fik han besøg af De Tre Vise
Mænd, som var på vej til domkirken i Köln.
De hyggede sig alle, for Kougel viste stor
gæstfrihed. Da de var gået til ro, ville de
vise ham deres taknemmelighed og bage
præsten en af deres hjemlands kager. i
køkkenet fandt de en buddingform og gjorde
dejen klar så den kunne komme i ovnen
om morgenen. Dermed blev det tradition
at give Kougelhopf form som en budding.”
At historien er sand, kan man se deraf, at
der i kirken i Ribeauvillé er et relikvie,
som stammer fra en af De Tre Vise Mænd.
ulykkeligvis døde de, mens de opholdt sig i
Köln. På uforklarlig vis havnede deres jordiske
rester i Milano, men i 1158 blev de
gravet frem for at blive transporteret tilbage
til Köln, hvor de jo var kommet fra.
endnu en gang passerede de Ribeauvillé,
og derfor havnede relikviet i byens
kirke.
Selv om man måske er skeptisk over for
historien, kan man da prøve at bage kagen.
eller hvis det er for besværligt, kan man
købe den hos isabelle og Remy. På ægte
fransk maner findes der et broderskab, som
skal vedligeholde kendskabet til Kougelhopf,
så kagen ikke afgår ved døden ligesom
De Tre Vise Mænd. Det hedder Confrerie
des Rois Mages - Broderskabet De
Vise Mænd. n