Download PDF - Finansforbundet

Der er ifølge Søren Primdahl og Rikke Lund-Kühl flere grunde til
stigningen i regnskabsmanipulation. Krisen gør, at finansielle mål i
virksomhederne bliver sværere at nå. Der er et pres fra flere sider,
og det kan gøre, at linjen mellem rigtigt og forkert bliver krydset.
Frygten for at miste jobbet, ønsket om bonus og topledelsens ønske
om at nå målene, nævner de også som årsager.
På det personlige plan ligger der oftest et ønske om at opretholde
en høj levestandard. Med faldende friværdier, aktier og stigende
arbejdsløshed kommer der naturligt et større pres. Samtidig vil
fyringsrunder og fokus andre steder kunne gøre kontrollen svagere
og dermed åbne risici.
revisionen afslører
I Danmark er det i 30 procent af tilfældene den interne revision, der
fælder de kriminelle. Det er højt niveau set med internationale briller.
På globalt plan er det kun 17 procent.
”Det er meget ofte den interne kontrol, der afslører det, men vi
har også systemer, der fanger atypisk adfærd“, siger Bent Jespersen
fra Danske Bank.
”Når det er den interne revision, der opdager svindlen, så er det
en aktiv handling. Det glæder mig, frem for det var tilfældigheder,
der førte til afsløringer“, siger Søren Primdahl.
Han mener, at kontrol er vigtigt for at forebygge og afsløre svindel.
Tallene fra rapporten viser da også, at jo mere kontrol en virksomhed
indfører, desto mere svindel bliver afsløret.
”Hvis du kigger efter svindel, så finder du svindel“, er en form for
tommelfingerregel ifølge Søren Primdahl.
Bankerne bruger også compliance-systemer, hvor de ansatte kan
finde ud af, hvad de må og ikke må. De gør, at meget kan forebygges.
De fanger misforståelser og sikrer mod uagtsomme hændelser.
retssikkerhed vigtig
Danske Bank vil forsøge at øge sikkerheden gennem oprettelse af et
såkaldt whistleblower-system, hvor ansatte kan kontakte et fast
telefonnummer eller en mail-adresse anonymt eller med navn med
deres mistanker.
”Vi håber på, at en sag, der ellers ville blive opdaget i overmorgen,
bliver opdaget i går“, siger Bent Jespersen.
Tips eller whistleblowere, som de også kaldes, står for 34 procent
af afsløringerne af svindel i Danmark. Men kun fire procent
kommer fra egentlige whistleblower-systemer. Resten er personer
internt i virksomhederne eller eksternt, der henvender sig på grund
af mistænkelig adfærd eller konkrete mistanker.
Professor Lars Bo Langsted, der forsker i økonomisk kriminalitet
ved Aalborg Universitet ser meget positivt på Danske Banks tiltag.
”Det er en rigtig god idé. Whistleblower-systemer er effektive til
at forebygge og afsløre økonomisk kriminalitet. Det ved vi fra internationale
undersøgelser. De systemer burde være mere udbredt,
også i mindre virksomheder“, mener Lars Bo Langsted.
De er ikke bare med til at afsløre kriminelle, men giver også en
øget retssikkerhed til de involverede.
læs også siDe 28-37
baNker går hårdt til
værks mod sviNdlere
Danske virksomheder anmelder kun hver andet tilfælde
af svindel til politiet, viser rapport. Men de store
danske banker politianmelder hver gang, siger de
Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk
Det er en myte, der lever i bedste velgående, at når en ansat giver sig
selv et ulovligt ”løntillæg” af bankens midler, så bliver det ordnet uden om
politiet for at skåne bankens image. Undersøgelsen fra Pricewaterhouse-
Coopers af virksomhedskriminalitet i Danmark viser, at det kun er i
omkring halvdelen af kriminalitetstilfældene i det danske erhvervsliv, at
der bliver indgivet en politianmeldelse, men det er ikke et billede, de store
banker kan genkende i finanssektoren.
”Som udgangspunkt bliver folk altid bortvist og politianmeldt, når de
begår kriminalitet hos os”, siger HR-strateg Poul Bonde Jensen fra Jyske
Bank.
”Det er et brud på tillidsforholdet, så der bliver en bortvisning. Er der
personlig berigelse med, så er der altid politianmeldelse”, siger Poul
Bonde Jensen.
Der kan dog i princippet være undtagelser.
”Der skal være tungtvejende grunde til ikke at gøre det. Hvis der er tale
om en relativt ubetydelig sag, hvor der ikke er sket store skader, ingen har
tabt penge, og der samtidig er undskyldende menneskelige omstændigheder,
så kan det komme på tale at undlade politianmeldelse”, forklarer
Poul Bonde Jensen.
Han kan dog umiddelbart ikke komme på en sag, der ikke førte til
politianmeldelse.
Ingen bagatelgrænse
Den samme holdning har man hos Nordea, fortæller personalechef
Niels Gregers Hansen.
”Vi har en forpligtelse over for kunder og kolleger til at sørge for at nå
til bunds i de sager. Samtidig har det en forebyggende virkning, når det
får en konsekvens at bryde loven”, fortæller han.
”Det er vigtigt at tage hårdt fat, for tilliden er fundamentet i hele
sektoren. Vi skal kunne have tillid til hinanden som medarbejdere”, siger
personalechefen.
Hos Danske Bank kører de også den hårde linje.
”Det er 100 procent. Hver eneste gang er det en bortvisning og en
politianmeldelse. Vi har ikke nogen bagatelgrænse”, siger underdirektør
Bent Jespersen.
At det ikke kun er tomme ord fra bankerne, kan ses af, at der løbende er
alvorlige sager, hvor politiet er blevet indblandet. En medarbejder i
Carnegie Bank blev i januar meldt for at have begået underslæb for 17
millioner kroner, og næsten samtidig blev en direktør fra Danske Bank
dømt for at have spillet otte millioner kroner af bankens penge op. Senest
blev en erhvervsrådgiver idømt 3½ års fængsel for bedragerier i
Danske Bank og FIH Erhvervsbank. Han blev anmeldt, selvom det kunne
give ridser i image-lakken. n
Finans december 2009 15