Download PDF - Finansforbundet

Louise Hesselborg-Hoy har som relationship manager i Nordea i London de seneste halvandet år
opholdt sig på en nogenlunde rolig ø i det oprørte pengehav, London City har udviklet sig til
Hun har næsten kunnet se røgen fra de mange
brande, finanskrisen satte i gang i et af verdens
største finanscentre – London City.
Fra ottende sal i City Place House på Barlington
Street har Louise Hesselborg-Hoy kunnet følge
bankfusioner og aktienedture fra en central og
nogenlunde rolig ø i det oprørte pengehav – Nordeas
afdeling i London. Her arbejder den 35-årige
relationship manager som en såkaldt ”expat“ –
udstationeret fra Danmark til Nordea i London.
Louise servicerer danske kunder, der har brug
for en bank i England og konti til pund. Det er virksomheder
i alle størrelser, hun har med at gøre, fra
de små internetfirmaer med salg i England til granvoksne
virksomheder med datterselskaber.
At hverdagen er anderledes, oplever man allerede,
når man træder ind i City Place House. Her
kommer ingen ind, uden at receptionisten tager et
billede af én, og man får navneskilt på. Døren til
Nordea er låst, og man skal ringe på for at træde
ind i storrummet, der har blå gulvtæpper og skandinaviske
flag på bordene.
Fra gulv til loft-vinduerne har de 60 skandinaviske
og engelske medarbejdere udsigt til blandt
andet St. Pauls Cathedral og London Stock
Exchange, en af verdens vigtigste børser med
aktieindekset FTSE 100.
”Vi fungerer som en stor filial med alle daglige
bankopgaver som lån, kreditter og creditcards.
Vi har en markets-afdeling, en stor shippingafdeling,
cash management, trade finance, HR, it og
jurister. Man kan bare ikke hæve penge her“, fortæller
Louise, der er den ene af to danskere i sin
gruppe med en engelsk chef.
krisen udenfor
Selv om finanskrisen ikke har ramt Nordea i London
så hårdt, har medarbejderne selvfølgelig fulgt
udviklingen meget tæt.
”Banken har strammet væsentligt op på kredit-
politikken, og vi har kunnet mærke bølgerne.
Mange er hårdt ramt af krisen. Jeg har selv haft
kunder, hvor det ikke er gået så godt. Stemningen
har været trykket, men vi har som medarbejdere
været optaget af det på et objektivt niveau, fordi
vi vidste, Nordea klarede sig. Desuden har vi fået
nye kunder hele tiden, som er overgået til Nordea
fra andre banker“, fortæller Louise.
City udsender stadig en særlig fornemmelse af
travlhed, trods ekstremt mange fyringer det seneste
år. I lange rækker marcherer de velklædte
erhvervsfolk med deres mapper til og fra job, ud
af togene, op ad rulletrapperne. 90 procent i City
møder ind via offentlig transport.
”Der er mange flere mennesker her, og de har
frygteligt travlt. Den følelse kan du godt blive smittet
af. Der er anderledes knald på“, fortæller Louise,
der for halvandet år siden var erhvervsrådgiver
under uddannelse i Ringsted Erhvervsafdeling.
”Jeg har nok altid haft en drøm om at arbejde i et
andet land. Jeg holdt øje på intranettet, og da jeg
fandt og søgte stillingen, gik det stærkt“, fortæller
hun.
Med en shippingbaggrund var hun tidligere som
trainee kommet ind i Nordea og havde taget bankrådgiveruddannelsen
på et turbohold. Syv år i Trade
Finance blev sat på standby efter en barselsorlov,
da to timers transport hver vej fra Vordingborg til
Nordeas hovedkontor ikke var noget at byde mand
og barn.
en anden arbejdsform
Andre finansansatte i City kan fortælle om arbejdsdage
på 12-14 timer, men ikke Louise.
”Jo, vi hører om rotteræset, men vi er så Nordea-agtige.
Den øverste chef er fra Skandinavien,
og det smitter af. Min kanongode chef, Peter
Braith waite, sender de spændende sager videre til
mig, men forlanger kvalitet i arbejdet, så jeg kommer
ikke sovende til det. Det bedste ved jobbet er,
at jeg har kunder, jeg aldrig ville komme i nærheden
af i Danmark“, forklarer Louise.
Frokostkulturen er en del af City, der vrimler
med kaffebarer og pubber.
Louise arbejder 9-17 hver dag med en times
frokost, og den sociale del af arbejdslivet har overrasket
positivt.
”Man går ud, mødes med nogen, spiser frokost
eller drikker måske et glas vin. Man snakker sammen
på et helt andet niveau her og lærer kollegerne
bedre at kende med mange sociale aktiviteter. Det
kommer jeg til at savne rigtig meget“, smiler hun.
Mr. Mum
Louise har familien med til London. Hendes datter
er fem år og taler nu flydende engelsk.
”Min mand arbejder i SKAT, men fik orlov. Da
det er dårlige jobtider i London, er han blevet Mr.
Mum. Han tager sig af vores datter, når hun ikke
er i skole. Det giver mig frihed til passe mit job. Det
er perfekt“, smiler Louise, der bor i Wimbledon, 35
minutter væk fra jobbet med undergrunden.
Familien har dermed kun én indtægt, men man
betaler ikke så meget i skat i England. Hendes løn
er den samme som i Danmark, udbetalt i pund, plus
en bonus, som er en del af det engelske system.
”Man har adopteret den del af kulturen, og det
var en overraskelse, der fulgte med jobbet“, siger
hun.
Louise håber, hun kan få forlænget sin kontrakt,
der udløber til nytår.
”Vi har en kanon tid herovre, som skal nydes.
Livet er ikke så anderledes her, bortset fra at man
ikke har familie og venner tæt på. Arbejdsmæssigt
har jeg fået et kæmpe netværk, som går tilbage
til Danmark, og jeg har nu indsigt i, hvordan arbejdet
foregår i internationale filialer, hvilket jeg senere
kan bruge i et job hjemme i Danmark. n
Finans december 2009 25