Download PDF - Finansforbundet

More documents

Recommendations

Info

TEmA: whistleblowers Nul-gebyr-politikken var et markedsføringsmæssigt kup for Madoff. Det bevirkede, at feeder funds tog på salgsturné til Europa, hvor de fortalte banker, at hvis de kom med kunder, så ville de give den ene procent af de to procent, som feeder-fonden tog, tilbage. Bankerne i Europa skulle blot henvise kunder til Madoff, og pengene strømmede ind. Madoff svømmede i kunder – han var hot. Michel Dominicé, investeringsrådgiver ved Dominicé & Co i Geneve, forklarer om mekanikken: ”Investeringsmiljøet fungerer ligesom en smart bar. Alle vil sidde ved siden af de kendte. På Wall Street vil alle investere ved de smarte. Der går mode i det, så alle søger mod at investere ved de samme”. Myndigheder advaret igen i 2000 I slutningen af 1990’erne mødte investeringsmanden Frank Casey franskmanden Thierry de la Villehuchet under et sejlsportsstævne. De to faldt i snak, og da Frank Casey også var investeringsrådgiver, fortalte Thierry om en ny investeringsrådgiver, han var begyndt at bruge, Bernie Madoff. Her fik Villehuchet et fantastisk jævnt afkast hver måned. Frank Casey spurgte interesseret til, hvilken strategi der blev brugt. ”Split-strike conversion”, var svaret. Split-strike conversion består af et køb af en større aktie sammen med et opvejende køb og salg af optioner på aktien. Det er en strategi, der passer til et marked, som går op. Casey spekulerede på, hvordan Madoff kunne levere det samme afkast måned efter måned – selv i et marked, der ikke længere kun gik op. Han tog ideen med hjem til sin partner Harry Markopolos. Markopolos vendte og drejede tallene, og kom til en klar konklusion: Det var simpelthen ikke muligt – Madoff var et stort svindelnummer. I maj 2000 udfærdiger Markopolos et otte sider langt dokument, hvor han udpeger fejlene og manglerne i Madoffs forretning. Brevet blev sendt til tilsynsmyndigheden SEC. Et år senere havde SEC intet foretaget sig ud fra Markopolos’ brev. Det var anden gang, at faresignalerne var tydelige. I frustration vælger Markopolos at give sin viden videre til journalister. Blandt andet trykker finansmagasinet Barron’s en artikel med titlen: ”Don´t ask, Don´t tell”, der henviser til det hemmelighedskræmmeri, der herskede omkring Madoffs utroligt stabile investeringer. 34 Finans december 2009 ”investeringsmiljøet fungerer ligesom en smart bar. alle vil siDDe veD siDen af De kenDte. på Wall street vil alle investere veD De smarte. Der går moDe i Det, så alle søger moD at investere veD De samme“. Michel Dominicé, investeringsrådgiver ved Dominicé & Co sparkede lidt til dækkene Tilsynsmyndighederne foretager sig stadig intet, men Fairfield Greenwich, en af de store feeder-fonde, læser artiklerne, og chefen, Jeffrey Tucker, tager over til Madoffs nye domicil for at verificere investeringerne. ”De talte lidt sammen som venner, og så sparkede de lidt til dækkene“, siger Stuart Singer, en advokat, der fører sag mod Fairfield Greenwich for manglende opsyn med investeringerne. Den 7. november 2005 tager Markopolos sig sammen og sender et brev, han har brugt uger på at forfatte. Det er et 21 sider langt memorandum om de åbenlyse fejl, der foregår i Madoffs virksomhed. ”Jeg er kilden til den information, der blev præsenteret for SEC’s Bostonkontor i maj 1999”, begynder brevet, der direkte kalder Madoff for et stort svindelnummer. ”Selvfølgelig er der ingen, der har lyst til at sige, at kejseren ikke har tøj på, men Bernie Madoff er en svindler“, skrev han. SEC foretog sig intet på baggrund af Markopolos’ brev – eller de efterhånden mange breve om Madoffs svindelnummer: ”Ingen dårlige måneder og ingen volatilitet. Regnestykket passer bare ikke“, skrev en anden whistleblower. Og en tredje: ”Jeg er bange for, at Bernie Madoff styrer et sofistikeret pyramide-spil“. Senere sagde formanden for SEC, Harvey Pitt, at der ikke var nogen åbenlys forklaring på, hvorfor SEC ikke reagerede. ”SEC havde ham i kikkerten. Men fandt åbenbart ikke noget mistænkeligt”, sagde han. Først i januar 2006 begyndte SEC en officiel undersøgelse. De besøgte Bernie Madoff på hans kontor, hvor han var synligt nervøs. To år senere, i januar 2008, frifandt de ham. Den 11. december 2008, hvor den finansielle verden oplevede en tumult, den ikke havde set i et halvt århundrede, krøb Madoff selv til korset og indrømmede sit svindelnummer. 10 dage efter tog Thierry de la Villehuchet livet af sig selv i skam. ”Jeg gav dem (SEC, red.)) et kort, hvor alt var afmærket, og jeg gav dem en lommelygte. Men de ledte ikke, hvor jeg havde sagt, de skulle kigge”, sagde Harry Markopolos i en senatshøring, hvor han var tydeligt irriteret over forløbet. Under senatshøringen var der indkaldt embedsmænd fra SEC. De havde blikket vendt nedad mod bordpladen. n
afsløriNgeN af guds baNkmaNd En præst med direkte adgang til pavens inderste gemakker sladrede fra graven om råddenskab i Vatikanets bank IOR, der involverede mord, bestikkelse og afpresning. I oktober forlod topchefen Angelo Caloia med tilnavnet guds bankmand sit job i skam Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel Da Angelo Caloia i juli 2009 præsenterede regnskabet for Vatikanets bank, IOR, Instituto per le Opere di Religione – institut for religiøse operationer, blev den 70-årige topchef for pavens bank betragtet som en diskret grå eminence i bankverdenen. Han blev kaldt Il Banchiere di Dio – Guds bankmand. Intet tydede på, at det skulle være sidste gang, han præsenterede regnskabet. Men en død præst havde planlagt en anklage, der fra graven skulle detronisere manden bag de sidste 20 års lederskab af den katolske verdens finanser. 4.000 anklagende dokumenter, der formelig dryppede af blod og skyld, ventede i kulissen. De associerede pavens bank med mord, bestikkelse og afpresning. Tre måneder senere i oktober var Angelo Caloia fortid i banken. Dette er beretningen om en whistleblower i Vatikanet, som selv dyrkede råddenskaben i banken. Og da han endte med at fortælle omverdenen om forholdene, var det, fordi han ville have en større del af kagen. Det er samtidig historien om, hvor svært det kan være at rydde op i en organisation, når råddenskaben har udviklet sig til en del af virksomhedskulturen. Kulissen for magtopgøret er verdens mest hemmelighedsfulde finansielle organisation, IOR, der holder til i et tårn i Vatikanstaten fra det 14. århundrede. Pavens bank udsteder ikke bankbøger, man kan kun blive kunde per invitation, den udlåner ikke penge, er ikke overvåget af internationale monetære myndigheder, og ingen ved præcis, hvor mange penge banken egentlig administrerer. Regnskaberne siger ingenting, men de mest gængse estimater svinger omkring 40 milliarder danske kroner. IOR får bankhemmeligheden i de mest restriktive skattely til at blegne. hvide finanser IOR var i 1980’erne blevet så involveret i mafiaens aktiviteter, at det førte til en datterbanks kollaps. Lederen af den kollapsede bank, Roberto Calvi, blev senere fundet hængt under Black Friars-broen i London. Spekulationerne gik efterfølgende på, hvem der havde hængt ham: Mafiaen eller Vatikanet. IOR udskrev en check på 240 millioner dollars til ofrene for bankkollapset. Angelo Caloia, på daværende tidspunkt chef for en større regionalbank, var dybt skuffet over det tilsyneladende moralske forfald i den italienske bankverden, eksemplificeret af forfaldet i selveste pavens bank. Han var aktiv i Opus Dei, en ultrareligiøs gruppering inden for den katolske kirke, der er mest kendt for ekstremt hemmelighedskræmmeri og et religiøst syn, der opfordrer til martring af kødet for at opnå religiøs trance. Sammen med en gruppe af dybt religiøse bankfolk – blandt andet en biskop og formanden for Italiens i dag største bank, Banca Intesa – dannede Angelo Caloia i Milano i 1984 Gruppen for Kultur, Etik og Finans. De ville tilbage til de høje moralske og etiske principper, som er fundamentet i det katolske bankkodeks Finanza Bianca – hvide finanser. Gruppen, der basalt set bestod af folk fra netværket Opus Dei, skubbede Angelo Caloia frem i første række som oprydder af de tvivlsomme forhold i Vatikanets finansielle forhold. I 1989 blev han udnævnt til chef for IOR, den første uden en baggrund som præst. Finans december 2009 35
Page 1 and 2: XXX Xxx Læs side xx Finansforbunde
Page 3 and 4: 24 her er der aNder- ledes kNald p
Page 5 and 6: aNkfyriNger i strid med loveN Alm.
Page 7 and 8: Det er ikke i orDen at gå efter De
Page 9 and 10: voldgift tildeler baNkaNsat 4,7 mil
Page 11 and 12: OVERFØRSEL AF PENSIONSORDNINGER Ge
Page 13 and 14: mere fusk med talleNe Den økonomis
Page 15 and 16: Der er ifølge Søren Primdahl og R
Page 17 and 18: ” Det et en stor glæDe at se men
Page 19 and 20: ”man kan jo lave alt mellem himme
Page 21 and 22: Finansforbundet har gennem de senes
Page 23 and 24: FAktA London City har kun omkring 7
Page 25 and 26: Louise Hesselborg-Hoy har som relat
Page 27 and 28: WomeN’s leadership fuNd › Inves
Page 29 and 30: Finans december 2009 29
Page 31 and 32: met bliver registreret ved Datatils
Page 33: ”jeg gav Dem (seC, reD.)) et kort
Page 37 and 38: Desværre skulle det blive så som
Page 39 and 40: 1 2 1 En Koopó-skal og to ndap-ska
Page 41 and 42: libaNoNs baNker er rollemodel På e
Page 43 and 44: Op til tre måneder af et års arbe
Page 45 and 46: medlemstilbud fra it-klubben spis m
Page 47 and 48: arkivet Af Brian Wiborg, Dansk Peng
Page 49 and 50: fuldtidsforsikret. Jeg mener, at I
Page 51 and 52: MeDleMstilbUD Spar penge i hverdage
Page 53 and 54: Service/ TeKniKere oG BeTjenTe Gå-
Page 55 and 56: Netværk kaN være guld værd læS
Page 57 and 58: Pia Sløjfer har arbejdet meget med
Page 59 and 60: Frit efter Peters Jul: VI GLÆDER O

Download PDF - Finansforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?