Download PDF - Finansforbundet

libaNoNs baNker
er rollemodel
På et tidspunkt hvor banker over store dele af verden
er sendt til tælling af finanskrisen, hvor går man
da hen med sine opsparinger, hvis man vil sikre sig
et stabilt udbytte?
Det lyder måske ikke umiddelbart logisk, at et
godt svar på dette spørgsmål er Libanon, en af
klodens mest ustabile og krigshærgede nationer.
Men det er ikke desto mindre den konklusion, som
økonomer og analytikere har måttet drage. Lidt
over et år efter, at de første banker blev ofre for
finanskrisen, strømmer pengene ind i Libanon, hvis
banker er blandt de få i verden, som i dag kan prale
af et stort overskud i likviditet.
Faktisk er interessen lige ved at blive for stor,
måtte landets centralbankdirektør konkludere for
nylig.
”Pengene vælter ind i landet... i et sådant omfang,
at bankerne har vanskeligt ved at investere dem
alle“, sagde Riad Salameh til Bloomberg.
De libanesiske bankers succes er også blevet
bemærket i Den Internationale Valutafond, IMF. Da
fonden i oktober offentliggjorde en rapport om
Mellemøstens økonomi, blev bankernes håndtering
af krisen fremhævet som forbilledlig.
”De libanesiske bankers reaktion var både hurtig
Af Rasmus Bøgeskov Larsen, freelancejournalist
Ifølge den Internationale Valutafond, IMF, bør alverdens banker i disse finanskrisetider
hente inspiration i et af verdens mest krigshærgede lande. I Libanon har bankerne
nemlig ikke blot undveget krisen, men tjener ligefrem penge på den
og passende, og andre lande bør bruge den som
model”, sagde topøkonomen Eric Mottu til den libanesiske
avis Daily Star.
At man ifølge IMF skal rejse til kriseramte Libanon
for som bank at finde inspiration til at vægre sig
mod kriser, er måske i virkeligheden ikke så selvmodsigende
igen. For mens optimismen indtil for
nylig syntes ubegrænset i store dele af bankverdenen,
har Libanons problemer netop lært dets banker
altid at være forberedt på det værste.
I årtier har de skullet operere under forhold, hvor
kriser pludseligt kunne opstå, hvis nye kampe brød
ud med den israelske nabo, eller der gik hårdknude i
landets indviklede kombination af demokrati og
klanstyre. Når bankerne samtidig historisk har været
et centralt bindeled mellem de olierige stater i Golfen
og Vesten og har udgjort fundamentet i landets
økonomi, har der eksisteret både ekspertise og incitament
til at skabe et effektivt bolværk mod kaos.
Og det er i dette værn, at der ifølge IMF ligger en
lektie for verdens banker. Det bygger dels på, at
bankerne selv har fulgt en konservativ udlånspolitik,
og dels på, at den libanesiske centralbank har pålagt
bankerne stramme regler for risikofyldte investeringer,
krævet, at de bevarede store reserver, og
globalt
tvunget mindre banker til at fusionere med større.
En restriktiv linje, som blev yderligere styrket, da
landets centralbankdirektør – og dygtige spåmand
– i 2007 forbød bankerne at foretage de senere så
fatale subprime-investeringer.
Alt i alt en politik, der til forveksling kunne minde
om den, som mange økonomer mener, at alle banker
burde have fulgt.
”Man skulle næsten tro, at de havde en krystalkugle.
Det var et meget klogt træk af de libanesiske
lovgivere ikke at blive involveret i alle de risikable
internationale investeringer, som viste sig at blive
mange bankers undergang“, har en anden af IMF’s
økonomer, Edward Gardner, udtalt til BBC.
Ifølge centralbankdirektøren selv bygger succesen
på øvelse snarere end spådom.
”Det system, vi har skabt, er blevet testet af
krige, af ustabilitet, af politiske attentater. Vores
sektor ville have været meget mere udviklet, havde
Libanon været foruden dets politiske og sikkerhedsmæssige
risikoer, men det har også fået os til at
udvikle en konservativ refleks, fordi vi altid har måttet
forberede os på de værst tænkelige scenarier“,
har Riad Salameh forklaret.
Finans december 2009 41