TEmA: whistleblower alle alarmklokker blev overhørt Bernie Madoff, der svindlede for 65 milliarder dollars, var så populær en figur på Wall Street, at alle tilsynsmyndigheder valgte at ignorere henvendelser fra whistleblowere gennem 16 år Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel Den 22. december 2008 lukkede og låste den franske aristokrat Thierry de la Villehuchet døren til sit kontor på 22. sal i New Yorks Midtown. Han satte sig ned og snittede derefter sine pulsårer op med en brevkniv. Han så sig selv forbløde. Thierry de la Villehuchet havde gennem sin fond, Access International, investeret sin samlede formue, sammen med 1,4 milliarder dollars for nære venner og bekendte, ved Bernie Madoff. Access International var en af de utallige såkaldte feeder funds, der leverede kunder til Madoff. Da Madoff blev afsløret som verdenshistoriens største svindler – han havde svindlet for svimlende 65 milliarder dollars – havde Thierry de la Villehuchet mistet alt. Selvmord var for ham den eneste udvej. Men meget tyder på, at hvis en række instanser havde reageret rettidigt på de advarselslamper, som en sand storm af whistleblowere leverede, så ville Madoff aldrig være nået så langt. Og Thierry de la Villehuchet havde måske ikke behøvet at tage sit liv et par dage før jul. Faresignalerne om, at noget var galt ved Bernie Madoffs imperium, begyndte næsten to årtier tidligere. En fond fra Fort Lauderdale, Florida, var blevet kunder ved Madoff, som lovede et fast afkast på 20 procent, måned efter måned. Fonden, Avellino & Bienes, havde i 1992 op mod 400 millioner dollars investeret ved Madoff. Var det nemme penge? ”Easy peasy money“, siger Michael Bienes i en ny film om Madoff-sagen, The Madoff Affair. Problemet var bare, at Avellino & Bienes ikke havde tilladelse til at være investeringsrådgivere, og i 1992 rådgav de tæt ved 3.200 kunder. 32 Finans december 2009 glemte at lukke Madoff ned De amerikanske tilsynsmyndigheder, Securities and Exchange Commission (SEC), rykkede resolut ud. De frygtede, at Avellino & Bienes stod i spidsen for et pyramidespil, et såkaldt Ponzi Scheme, hvor gamle kunder afregnes med nye kunders indskud. SEC frygtede, at der simpelthen ikke var penge i biksen til at betale kreditorerne. De var lettede over at finde ud af, at Avellino og Bienes blot formidlede pengene videre til Bernie Madoff. Da Avellino & Bienes blev lukket ned, udbetalte Madoff alle de 400 millioner dollars, der var blevet investeret ved ham. Det har siden fået iagttagere til at spørge, om Madoff drev en legitim forretning dengang. Men i lettelsen over, at alle kunne få deres penge, glemte SEC én ting: Bernie Madoff havde heller ikke tilladelse til at være investeringsrådgiver! Han burde også være blevet lukket ned. Forglemmelsen skyldtes måske, at Bernie Madoff i 1992 var hot stuff på Wall Street. Han stod for ni procent af alle handler på New York Stock Exchange, og han var blevet udnævnt til formand for Nasdaq. Det var første gang, at advarselslamperne blinkede. Madoffs forretning svulmede nu blot yderligere. Madoff tog ingen gebyrer for investeringer. Det stod i modsætning til alle andre fonde og gjorde det stærkt attraktivt for de såkaldte feeder-fonde at sende kunder til Madoff. For Madoff var det nok blot at få kunder. Han havde dog den betingelse, at feeder-fondene ikke måtte fortælle, at de investerede ved ham. Men på Wall Street var hemmelighedskræmmeri normalt, og ingen tog notits af det.
”jeg gav Dem (seC, reD.)) et kort, hvor alt var afmærket, og jeg gav Dem en lommelygte. men De leDte ikke, hvor jeg havDe sagt, De skulle kigge“. Harry Markopolos, whistleblower i Madoff-sagen Finans december 2009 33