Danskernes læse-regne-færdigheder – udvalgte resultater
Danskernes læse-regne-færdigheder – udvalgte resultater
Danskernes læse-regne-færdigheder – udvalgte resultater
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
se er altså af meget stor betydning, når der skal skelnes mellem, hvem der<br />
ligger på niveau 1 eller højere. Især er der tale om en meget stor forskel<br />
mellem ufaglærte og personer med en videregående uddannelse. Forskellen<br />
mellem personer med en ungdomsuddannelse og personer med en videregående<br />
uddannelse er mindre dramatisk. Oddsratio mellem personer med en<br />
videregående uddannelse og personer med en ungdomsuddannelse er for fx<br />
<strong>læse</strong><strong>færdigheder</strong> lig 16,5/3,4 . 4,9, dvs., at odds for at <strong>læse</strong> på niveau 1 for<br />
videregående uddannede, er 4,9 gange mindre end for personer med en<br />
ungdomsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse.<br />
Mange af de øvrige forhold i tabel 5.1 ses også at spille en mere eller<br />
mindre markant rolle, men i noget mindre dramatisk grad end uddannelse.<br />
Ældre har højere odds end yngre for at ligge på niveau 1. Sammenhængen<br />
mellem alder, uddannelse og evner inden for læsning og regning vender vi<br />
tilbage til i et senere kapitel.<br />
Af tabellen fremgår det også, at hvis man ikke lærte dansk som sit første<br />
sprog, så stiger odds mere end otte gange for at ligge på niveau 1 i læsning.<br />
Af tabellen fremgår det, at pensionister har mere end to gange så store odds<br />
for at ligge på niveau 1 i forhold til personer, der er i job. Mere overraskende<br />
er måske, som nævnt indledningsvis, at ledige ikke har højere odds for<br />
at ligge på niveau 1 end personer i job. Ganske vist er oddsratio for ledige<br />
be<strong>regne</strong>t til 1,5 i læsning, men forskellen er ikke statistisk signifikant.<br />
Ledighed, i det omfang det er beskrevet i data, påvirker tilsyneladende ikke<br />
evnerne inden for de tre skalaer.<br />
Det kan virke underligt, at ledige ikke klarer sig ringere end beskæftigede,<br />
mens pensionister gør. Både ledige og pensionister er karakteriseret ved<br />
ikke at have <strong>læse</strong>-<strong>regne</strong>-opgaver i forbindelse med et job. Hvis det er fraværet<br />
fra disse aktiviteter, der gør pensionister ringere på de tre skalaer,<br />
hvorfor er de ledige så ikke også ringere?<br />
En forklaring kan være, at mens pensionisterne i datasættet har været<br />
væk fra job og arbejdsmarked i lang tid, så har de ledige i analysen kun<br />
været væk i kortere tid og ikke længe nok til, at et fald i deres kundskaber<br />
kan bestemmes statistisk signifikant. En anden forklaring kan imidlertidig<br />
være, at de ledige generelt har ringe <strong>læse</strong>-<strong>regne</strong>-kundskaber af andre årsager<br />
end ledighed, fx fordi de er ufaglærte, fordi de har haft job, hvor de kun i<br />
ringe grad skulle <strong>læse</strong> og <strong>regne</strong>, og som derfor giver en mindre indkomst<br />
osv. Når disse forhold inddrages i analysen, bliver ledighed ikke signifikant<br />
57