Danskernes læse-regne-færdigheder – udvalgte resultater

de rent faktisk har færdigheder, som slår til i forhold til arbejde og dagligdag.
Er årsagen manglende selverkendelse, kan denne betragtes som en
barriere for motivation til deltagelse i almen voksenuddannelse med henblik
på at forbedre læse-regne-færdighederne.
Sammenlignet med, hvor mange der oplever, at deres færdigheder er
utilstrækkelige i forhold til arbejde og dagligdag, vurderer væsentligt flere,
at deres færdigheder begrænser deres muligheder på arbejdsmarkedet.
Mellem 30 og 50% af dem, der har læse-regne-færdigheder på de to laveste
færdighedsniveauer, finder således, at deres færdigheder er begrænsende for
fx forfremmelse eller for muligheden for at få et nyt job.
1.3 Hvem har vanskeligheder med at læse og
regne?
Det viser sig, at det ikke kun er et eller få forhold, der karakteriserer de
læse-regne-svage, som befinder sig på det laveste niveau for læse-regnefærdigheder.
Men de har mange fælles karakteristika på én gang. Fx er der en
overvægt af personer, som er uden uddannelse ud over grundskolen, og
som er over 44 år, som ser meget tv og ikke læser meget i fritiden samt har
lav indkomst og dermed formodentlig ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.
Blandt de enkeltfaktorer, der påvirker risikoen for at være læse-regne-svag,
er uddannelse, eller rettere mangel på uddannelse, den vigtigste. Men
langtfra alle kortuddannede tilhører gruppen af læse-regne-svage.
Når der ses på dem, der har læse-regne-færdigheder under det niveau, der
af SIALS anses som et minimumsniveau – niveau 1 og 2 – for at kunne
fungere i et moderne informationssamfund, viser det sig, at der ikke er
forskel på etniske minoriteter og danskere, og det viser sig også, at forbrug
af tv heller ikke er markant forskelligt mellem dem, der ligger under og over
minimumskravene til læsning og regning. Omvendt betyder alene det at
være kortuddannet, at man har stor sandsynlighed for at læse og regne under
minimumskravene, uafhængigt af etnisk baggrund, alder, indkomst mv.
Derudover viser analyserne, at dem, der deltager i en eller anden form for
voksen- og efteruddannelse, har markant mindre risiko for at ligge under
minimumskravene, dvs. på de to laveste niveauer. Om dette skal tilskrives
den aktuelle deltagelse i efteruddannelse eller andre forhold, der også
10