Noter fra en Natbog

Som forlover skal jeg naturligvis holde tale ved Anne
og Mads’ bryllup, og i dagene inden har jeg siddet med
blikket stift rettet mod det blanke papir foran mig og
brugt voodoo for at fremmane ordene. De venlige ord
fyldt med humor, lethed og lykke. Det er som dengang,
da den matematisk begavede, men ekstremt ordfattige
Buller gik til eksamen i3G.idansk stil, og sad
med hånden under kind i fire stive klokketimer uden
at skrive ét eneste ord. Selv den gamle, ungdomsfjendtlige
stivstikker, halvdøve lektor Moesgaard kom
ned og klappede opmuntrende Buller på skulderen, og
så Buller, så, skriv nu bare noget. Så får du i det mindste
ikke nul.
Og her sidder jeg ved skrivebordet, og jeg og Buller
står til nul, da jeg til sidst vælger at snyde: Jeg ringer til
min gamle ven, magisteren i dansk. En bryllupstale og
helt neutral, tak. Personlig uden at være personlig, hvis
du forstår. Der vanker en flaske cognac, som bringer
ham op af stolen. Næste dag har jeg talen.
* * *
Talen ligger trygt i min inderlomme, da vi ankommer
til kirken i Dragør. Magisteren har taget den tværs
gennem verdenslitteraturen og spækket talen med talrige
citater og små, litterære finter om kærlighed og
ægteskab og den evige velsignelse. Passende åndrig og
samtidig neutral. Godt scoret og mange tak.
Og hvor er hun ... „ung og yndig“ er måske ikke lige
ordene om den fraskilte Anne. Alle tanterne fra Mads’
familie leder efter det helt rigtige ord, og hvor er hun
dog .... hendes kjole... dog smuk.
Jeg har stadig talen i lommen, da vi ankommer til
122