Noter fra en Natbog

KAPITEL 12
Uhåndterligt
Telefonen ringede. Det var Gro. Jeg var begyndt at se
lidt mere til hende efter, at hun var blevet skilt fra
Peter, som Gro havde mødt på psykologisk laboratorium.
Han havde opgivet studierne og var taget tilbage
til Sønderjylland for at tage aktivt del i sin fars isoleringsfirma.
Det havde alt i alt ikke lige været Gros kop
te. En stor misforståelse havde det været. En lang historie,
som hun fortalte mig en aften, og vi havde grinet
og grædt undervejs.
Gro, smuk og attraktiv, bevægede sig som en fisk i
vandet i den indre by og huserede i sin lille taglejlighed
i en ældgammel bygning midt i Peder Hvitfeldts
Stræde, hvor gulvet var så skævt, at man skulle støtte
sig til væggen.
Hun trawlede ofte byen igennem i de små timer og
slæbte med mellemrum en masse ret vanvittige mennesker
med hjem til fest. Og når man dukkede op, sad
de med stearinlys i vinflasker på lave puder og lyttede
til indisk musik, mens røgelsespindene osede derudaf.
Og næste dag stod Gro dugfrisk, velklædt, klarøjet
og upåvirket i Studiegården, og man ville have svoret
på, at det ganske enkelt ikke kunne være hende, der
82