Noter fra en Natbog

føles det i hvert fald. Og mens den banangule vogn
allerede er ovre på den anden side af krydset, må jeg
bremse voldsomt op for rødt.
Da jeg kommer til mig selv, holder Golfen ikke længere
for rødt. Den er nu skubbet midt ud i krydset, og
en larm af horn fra den tværgående stribe biler fra
Ryesgade er det første, jeg opfatter.
Påkørslen bagfra har givet Golfens kofanger en ordentlig
én på sinkadusen, og det må du fandeme undskylde,
og mine bremser er heller ikke særligt gode,
burde for længst osv. Vi udveksler navne og forsikringsoplysninger.
Jeg er stadig tummelumsk under forløbet,
og væk er han.
Et velfortjent bad opbløder mine stive lemmer og
vasker episoden ved Ryesgade af kroppen. Ved femtiden
begynder det at gøre ondt i nakken, og jeg får
anfald af svimmelhed.
På kommunehospitalet, på akut modtageafdeling
eller AMA, som de professionelle behandlere ynder at
forkorte den, ligger jeg natten igennem og filosoferer
over, hvordan den dag, som simpelthen bare havde
tegnet så godt, nu er endt så helvedes skidt.
Støj og larm fylder rummet natten igennem. En beruset
advokat bringes ind med et ordentligt rabalder ved
totiden. Han er styrtet på sin cykel og har brækket
benet. Han ligger og kæfter op om vigtige møder og
domsforhandlinger, han skal have aflyst, og telefonopringninger
han må foretage, og til sidst giver de ham
noget beroligende, og der bliver ro. Indtil de kommer
anstigende med en senildement mand, antruffet af politiet
vandrende omkring uden papirer og tydeligvis
138