Noter fra en Natbog

ende latteranfald. Tårerne trillede endnu ned af hans
kinder.
Jeg baksede Mjaelhede tilbage i stolen, og den lille
mand kom langsomt til hægterne, rettende på jakke og
slips efterhånden som efterveerne af hans tilstand ebbede
rykvis ud. Han syntes at være langt væk, da han
endelig fik stemmens brug.
– Det var afdelingschefen. Poulsen, forkyndte han
lakonisk. Han er lige blevet udnævnt til kontorchef for
energikontoret. – Hvem er? spurgte jeg. Desorienteret.
Poulsen var jo allerede afdelingschef. – Nougassen,
sukkede Mjaelhede, og begyndte at forklare.
– Ser De, regeringen besluttede i sidste folketingssamling
at oprette kontoret med henblik på etablering
af et tværministerielt samarbejde til udarbejdelse af en
langsigtet strategi til sikring af stabil tilførsel af energi
til landet. Jeg tror, jeg har notatet et eller andet sted ...
Mjaelhede, der nu var på hjemmebane igen, rodede
forgæves i en kæmpe stabel papir. – Nå, skidt. I hvert
fald skulle det definitivt være slut med oliekriser. Med
at stå med hatten i hånden, billøse søndage og de dér
klaustrofobiske, energirigtige fængselsvinduer, der er
dukket op overalt, selv i Charlottenlund, og hvad ved
jeg. Mjaelhede havde nu fået samlet sig sammen efter
faldet og fortsatte med sin velmodulerede, let docerende
stemme:
– Meningen, forstår De, er – sådan populært sagt –
at regeringen kort og kontant – det står der selvfølgelig
ikke i notatet – altså ønsker at få sat en stopper for
de hersens energisværmere, dem med rosenkål og kartofler
i baghaven, hestevognstrukken nærdemokratisk
landsbyromantik, for kompost- og genbrugsfanatis-
104