Noter fra en Natbog

mere travlt end før, da han var blevet ansat i en multinational
koncern med hovedsæde i Rom.
Carl Eric og Eva havde fået stillet en enorm villa til
rådighed i nærheden af Villa Borghese, hvor mine forældre
jævnligt tog ned og besøgte dem, og min far kom
hjem og rystede på hovedet, samtidig med at han rystede
af latter over Eva. Han kunne ikke slippe Carl
Eric og Eva. På en for ham selv uforklarlig måde tiltrak
og frastødte de ham på én og samme gang.
En dag ringede Eva og fortalte, at Carl Eric var blevet
fyret på gråt papir, villaen var væk, alt var væk, og de
skulle skilles. Carl Eric var taget tilbage til Sverige.
Hun græd i telefonen, og min far forsøgte at trøste
hende over den skrattende forbindelse, og haalloo, det
sidste han hørte var, at hun sagde, at hun ikke havde
råd til at tale længere, og så blev forbindelsen afbrudt.
Og dermed forsvandt de atter ud af vores liv. Min
far fortalte, at Carl Eric en dag, en hel del år senere,
havde ringet. Han boede nu i en lille étværelses i Umeå
i Nordsverige, hvor han fristede en tilværelse som folkepensionist.
Eva derimod hørte han aldrig mere fra.
* * *
Jeg så over på Eva. Hun var tæt på de firs, og da vores
blikke mødtes, var det som om noget i hendes øjne i et
ganske kort øjeblik lyste op. Som om hun et eller andet
sted havde genkendt noget. Ikke mig, men min far
måske ...
Så slukkedes blikket igen, og hun rejste sig, og nu
kunne jeg se i lyset, der faldt ind på hende, at den dyre
kjole havde kendt bedre dage. Solitairen så pludselig
165