Noter fra en Natbog

Du tager med! Hendes stemme når en hysterisk falset.
Billetterne til Mallorca er bestilt og betalt. Hendes
bror og svigerinde er ankommet fra provinsen. Hendes
stedfar har taget fri i 14 dage, og hendes mor har
i et helt år ikke talt om andet end „Turen til Mallorca“.
Med l.
Det er med den største anstrengelse, jeg bringer det
frem i erindringen. Vi havde slået op, lige før vi skulle
af sted. Et uigenkaldeligt brud, hvor jeg havde smidt
hendes guldring i kloakristen uden for huset og meddelt
hende, at hun kunne tage tilbage til Enrico lige
her og nu. Jeg var i alt fald færdig med hende. – Færdig,
færdig, færdig.
Jeg kan næsten intet huske fra turen. Altså de ydre
omstændigheder. Kan ikke huske, hvor på øen vi boede,
hvad hotellet hed, eller noget som helst af den
slags. Jeg har ellers under mere normale omstændigheder
en rimelig god hukommelse. Men jeg kan rigtigt
godt huske, at vi skulle bo i det samme værelse og dele
dobbeltseng i tretten smertefulde nætter efter bruddet,
mens en forvirret følelse af tiltrækning og frastødning
sloges konstant i mig ferien igennem. Jeg var jaloux,
såret, deprimeret og rodløs. Amputeret, træt og langt
væk fra min dagligdag og fra muligheden af at bearbejde
situationen.
Nicolaisen husker jeg allerbedst.
Vi boede på et af disse steder, hvor alting var arrangeret.
Halvpension og bustransport til grisefester. Olé.
Nicolaisen havde fået anvist et bord i hotellets restaurant
ved siden af vores, og vi udvekslede artigheder og
stødte ind i ham ved disse tag-selv-arrangementer,
60