Noter fra en Natbog

Med et suk lagde jeg det hele fra mig og overlod
min skæbne til lovsamlingen. Så svært kunne det vel
heller ikke være.
– Det er for dårligt. Michaels ord lød igen og igen i min
underbevidsthed, mens jeg faldt i en urolig søvn.
Den næste dag lod jeg bøgerne ligge og gik i stedet en
lang tur og forberedte mig mentalt til den følgende
dags eksamen. Hvis jeg gik langt nok og udmattede
mig selv, ville det hjælpe mig til at kunne sove. Skriftlig
eksamen startede altid klokken 8, og selv om jeg boede
i den indre by og derfor allerede var tæt på eksamenslokalet,
skulle jeg op langt tidligere, end min livsrytme
var vant til.
Klokken 1 om natten lå jeg stadig lysvågen. Det var
uudholdeligt. Til sidst fandt jeg en iskold porter i køleskabet
og drak den i mørket i sengen. Den gjorde sin
virkning, og jeg faldt i dyb søvn. Kun for at vågne
præcis én time senere på grund af dens vanddrivende
virkning. Jeg besluttede mig for at drikke én til og tog
også en halv sovepille, og da jeg vågnede anden gang
klokken fire, væltede jeg bordlampen i min svimle tilstand
af sovepille, øl og tiltagende nervøsitet, knuste
glasset, skar mig i foden og efterlod et blodspor hele
vejen ud til toilettet.
Jeg fjernede glasskår, rensede det hele op, og dejsede
udmattet omkuld og vågnede fra en dødlignende,
dyb søvn, da vækkeurets ulidelige kimen klokken 6.30
som en kniv skar ind i min bevidsthed – komplet
groggy af øl, piller og mangel på søvn. Udenfor var det
gråt og diset. En typisk januarmorgen med rim og tåge.
66