Noter fra en Natbog

lige er sket med Henry, og fortæller, at planen allerede
er lagt, og at det ikke kun bliver os, men alle i familien
der må og skal af sted til Sverige så hurtigt som muligt.
Allerede samme dag cykler Henry og jeg til Nivå
efter en tårevædet afsked. Edith er faktisk den, der
tager det bedst. Vi tilbringer natten på en dækadresse
i et hus i Humlebæk, og næste dag når vi Gilleleje
henad middagstid.
Det viser sig kort efter vores ankomst, at planen til
vores store skuffelse må opgives, fordi den er blevet
angivet til tyskerne, og vi bliver ganske enkelt afvist af
de stedlige fiskere. Med uforrettet sag vender vi næsen
tilbage til København.
På hjemvejen støder Leo til os i Humlebæk, og vi
følges det sidste stykke. Efter sig på cyklen trækker
han pustende et læs med alt sit gods på en lille vogn,
som vi nu skiftes til at trække. Hilda og Jan er taget
tilbage til byen med toget. Der er ikke andet at gøre
end at vente på en ny chance, og jeg starter derfor, som
om intet er hændt, igen på mit job. Dagen før havde
mine kolleger fra Victor fået besked om, at jeg var
kommet til skade med foden, og jeg kan fornemme
deres overraskelse, selv om de ikke siger noget, da jeg
nu pludselig dukker op igen. De var helt sikre på, at
jeg var taget af Gestapo.
Det meste af september går. Der er konstant uro i
København, tyskerne marcherer i gaderne, der høres
jævnligt skyderi, rygterne svirrer. Det er rystende og
skræmmende. På Rådhuspladsen står en tank midt på
pladsen. Jødernes skæbne er stadig usikker, men så
spredes den ildevarslende nyhed, at dr. Best er blevet
180