Noter fra en Natbog

smukkeste by, jeg nogensinde har set. Lykkelige
Jimsebassemand ...
Næste dag tager jeg ind på hospitalet med nogle smøger
til nordmanden. Da jeg kommer ind, ser jeg, at min
seng allerede er lejet ud. Det ser fandeme ikke godt
ud. Den nye lejer ligger med slanger og iltapparater.
Hans ben under dynen giver ind imellem nogle underlige
små ufrivillige spjæt fra sig. Nordmanden hvisker,
at lejeren er lammet fra halsen og ned. Lejeren vil
gerne tale, så godt det nu kan lade sig gøre.
Jeg går over og sætter mig ved siden af ham. En stor
og kraftig mand på godt fyrre. Han kan hviske, og jeg
rykker hovedet nærmere mod hans mund.
– Jeg var ved at reparere taget på min garage, hvisker
den ulykkelige mand, – det var selvfølgelig også
dumt af mig, at jeg var kravlet derop alene, bare med
en stige. Og jeg sad overskrævs på tagryggen, og var
ved at fiske en kasse med tagsten op. Jeg havde derfor
sluppet tagryggen med hænderne, da en kæmpestor
banangul amerikanerbil med masser af forkromninger,
lygter og udvendige horn lydløst gled op foran villalågen
og holdt ind. Og selvfølgelig tiltrak den sig min
opmærksomhed på den stille villavej. En mand i brunt
lædertøj steg ud, han var hulkindet, og havde store
motorbriller på.
Jeg kan mærke min puls og mine nakkehår og straks
efter et koldt skred fra nakken og ned. Han fortsætter
besværligt sin hvisken. – Han vinkede op til mig, og
kaldte med hånden. Og i det samme gjorde jeg pr.
instinkt en håndbevægelse, og lige da jeg vinkede, dykkede
han ind i vognen og må have trykket det meste
infernalske kompressorhorn i bund. Det må have givet
141