Noter fra en Natbog

syntes jeg godt nok, at han lige pludseligt var vokset.
Men det kunne jo ikke passe. En mand på 43 år vokser
sgu ikke mere og slet ikke, når han er født som dværg.
Det måtte være hans nye rankhed, der gav ham dette
substrale pust af ny højde.
Over de efterfølgende år kunne jeg mærke, hvordan han
i sin nye rolle voksede – ikke fysisk altså, men stadig
fastere til virksomheden, som han nu var blevet en livsvarig,
fuldgyldig og anerkendt del af. Han var kommet
med i inderkredsen, og når vi havde internationale møder,
blev han jævnligt brugt som en slags uofficiel ambassadør.
Han talte et ret avanceret Valby-engelsk, hvorved
han distancerede 95% af revisorkollegerne, som i visse
tilfælde endda havde lidt svært ved gloserne på... ja,
dansk, faktisk.
Møderne i det store udland drejede sig oftest om internationalt
samarbejde indenfor de områder, der sorterede
under hans afdeling. Peitersen var som en fisk i
vandet. Og så mestrede han, hvilket var ret sjældent
blandt revisorerne, at kunne kombinere det regnskabsmæssige
med det rent skattetekniske, og han blev snart
indvalgt i diverse både interne og eksterne skatte- og
revisorudvalg.
Han var noget. Før han var dværg, var han noget.
Han var noget, selv om han var dværg, og en ny selvbevidsthed
havde sat sig hos ham.
Engang befandt jeg mig sammen med ham efter en
international skatte-konference og noget temmelig
velsmagende belgisk øl midt i Bruxelles med en ordentlig
kæp i øret. Og dér ramlede vi bardus ind i
Manneken Piss. Peitersen standsede brat op, lagde hovedet
lidt på skrå, stod fuldstændigt hvilende i sig selv
112