Noter fra en Natbog

ind ved rytteri og efterlod det hele igen lige så hurtigt.
Mærkværdigvis altid med en hale af næsegrus beundrere
i hælene, der var sikre på, at han var lige ved at
have fat i det helt rigtige. Han kom hjem med den ene
flottere pige efter den anden, altid elegant klædt, solbrændt
og i dyre biler. På et tidspunkt havde han endda
anskaffet sig en livvagt, som kørte efter ham overalt i
byen i en Mustang, magen til hans egen. Han spankulerede
rundt i krokodilleskindssko med en krokodilleskindsmappe
i matchende farve, som han havde lænket
til håndledet.
Charleys far sukkede. – Og nu har de, efter en ny
række berigelsessager og to brandstiftelser, som egentlig
„bare“ var forsikringssvig, sat ham ind på ubestemt
tid, og det eneste jeg ønsker er, at han i stedet får en
tidsbestemt straf. Jeg har besøgt ham, og det, at han
ikke ved, hvornår han kommer ud, er ved at tage livet
af ham. Han har truet med at begå selvmord efter to
forgæves flugtforsøg. Det har han truet med så tit, men
denne gang er jeg alvorligt bange for, at han mener
det.
Vi sad længe sådan, mens mørket sænkede sig. Charleys
far i den gamle lænestol i det fjerneste hjørne af
stuen. Dagslyset var faldet, så jeg ikke længere kunne
se hans ansigt. Gennem vinduet kunne man høre trafikken
i den stille stue. Sporvognene var for længst
blevet afløst af busser, og gennem vinduesglasset
trængte med mellemrum den hissende lyd fra bussernes
døre, når en ny chauffør skulle i gang.
Da dagslyset var forsvundet helt, og han ikke gjorde
mine til at tænde det elektriske, rejste jeg mig, gav den
42