Noter fra en Natbog

KAPITEL 21
Møde med Adonai
Jeg gik foroverbøjet hen mod den lille sømandsknejpe
for enden af den smalle gade bag virvaret af små både,
fiskenet og lave, grå pakhuse. En strid blæst stod ind
over havneterrænet og hvirvlede en blanding af slud
og regn med sig. Jeg skuttede mig i den tynde jakke,
Nordsøens kulde gik lige igennem.
Knejpen var varm og hyggelig, og den stod på tre
håndmadder, øl og grønt billardklæde under et par
trompetformede lamper, som kastede et gyldent, beroligende
skær ud i rummet. Jeg pudsede de våde briller
med en papirserviet fra baren, bestilte en øl og
fandt plads i et hjørne. Da den kom, skænkede jeg den
gyldne væske langsomt for at tage chokket af øllet.
Der var dejligt varmt i lokalet, og der lagde sig straks
en rim af kuldedråber på ydersiden af det tarvelige,
ridsede glas, som om det pludselig var blevet matslebet
til hen ved en fingerbredde fra randen.
I dugdråberne strejfede mine tanker min afdøde
far, som han dengang havde siddet der spærret inde
bag en uigennemsigtig, bulet kælderrude, kold når man
rørte den. En underlig blindhed, hvor alt foran var
tåget, mens synsfeltet i randen var uberørt. Jeg huskede,
hvordan han havde forsøgt at fiksere skarpt,
143