Noter fra en Natbog

med stolthed den nyrenoverede herlighed frem. Det
lignede i mangt og meget sig selv, indtil jeg vendte mig
om.
Og dér – lige dér, var det, at jeg så det: min tilbagevendende
drøm var blevet realiseret.
Stuens bagvæg var delvist revet ned, og der var sat
en dør op ind til rummet bagved, et rum der dengang
udgjorde en del af nabolejligheden. Her havde pornogrossereren
haft sit kontor og en seng sat op til den
mahognifarvede. Nu var der direkte adgang i forlængelse
af „min“ stue.
En dør ind til det rum, hvor gyngehesten havde
stået og vugget frem og tilbage. Frem og tilbage, som
var den kun lige blevet forladt.
– Er det ikke flot?
Jeg mumlede et eller andet til svar og flygtede ned
ad den stejle trappe med de evigt grønmelerede vægge,
forbi Markussens dør. Den indsunkne gamle mand på
første sal, som dengang med sine gammeldags hornbriller
altid kunne skimtes fra gaden, siddende dagen
lang i sin stille ensomhed, bare kiggende ud ad vinduet
på det længst forsvundne liv. For svimmel til at tage
trappen, og den eneste gang jeg så ham vove sig ud,
slingrede han så voldsomt de få meter ned til aviskiosken,
at forbipasserende kom styrtende til. Jeg kom ud
og rundt om hjørnet til venstre til Gammel Torv og
charcuteriforretningen, Risotto, som var væk.
Bagvæggen var væk, Risotto var væk, og Mette var
væk. Nøgen og drømmende havde hun stået i silhuet i
karnappen ud mod Frederiksberggade og set ud over
byens røde nattelys, mens “ The Mamas and The Papas“
om og om igen i monoton mono havde spillet min
57