Noter fra en Natbog

denne frie fornemmelse i Hennings regi ved at blive
fløjet til Århus fra midt på Sjælland, spise frokost med
vennerne midt i byen, og så blive hentet igen – og hujhej
over skylag og blåt vand gik det, da vi sent på
eftermiddagen tog den tilbage til Sjælland. Det var en
intens oplevelse bag plexiglas på dette flyvende tæppe
at komme i nærkontakt med grønne øer, der jog forbi,
med hvide sejl under broen over det dybblå bælt, og de
små vip, der mindede én om det svimlende i det, man
havde begivet sig ud i, selv om frokostens snapse trods
alt holdt frygten lidt i ave.
Tak for turen, Henning. Øre i hovederne stod vi
atter med fast grund under fødderne og svajede lidt.
Og Henning smilede sit lidt nørdede smil og lod os
forstå, at det var da ikke noget at snakke om, og selv
tak. Bare sig til en anden gang.
I dette element lå friheden fra hans toværelses, når
selv elektronorglet ikke længere kunne fjerne en snigende
følelse af klaustrofobi, eller når hele det elektroniske
laboratorium med dets perspektivrigdom, de
uanede muligheder, microchipsene, de nyopfundne
kredsløb og de stadigt kortere veje gennem elektronikkens
forunderlige verden alligevel ikke helt slog til.
At flyve fra Sjælland til Sønderborg. Eller til Hven,
Sild og Skagen. Med venner og familie, med dejlige
madkurve og opleve, at vinflasken under det rød – og
hvidternede klæde i kurven stadig duggede dér, midt
på Fanøs strand.
Ind imellem misundte vi ham det lidt. Han havde
set og realiseret nogle muligheder, der lå i forlængelse
af hans naturlige evner. Havde på afgørende vis
132