Noter fra en Natbog

USA. Og så Henry, som ikke er kommet hjem, som
han plejer efter fyraften, og som med sin bare 18 år er
en stor, vild knægt. Min mor, din farmor, har tårer i
øjnene og er frygtelig urolig. Hvor kan han være?
Victor, min 6 år ældre bror, din far, går i gang med
at ringe rundt til alle de steder, Henry kan tænkes at
holde til efter fyraften. En søvnløs nat går, uden at
Henry dukker op, men næste formiddag står han til
alles umådelige lettelse pludseligt dér i døren.
Han fortæller, at han på vej hjem fra arbejde blev
antastet på gaden af Gestapo, som kropsvisiterede
ham og fandt et illegalt blad på ham, som han havde
glemt, og han blev straks eskorteret til Hovedbanegården,
hvor tyskerne opsamlede arrestanter, derefter til
Hotel Regina og til sidst til Dagmarhus, hvor han
måtte tilbringe natten.
Mirakuløst har de løsladt ham igen om morgenen,
men i nattens løb blev han udsat for en temmelig hårdhændet
behandling, indtil han foregav at besvime.
Henry opgav falsk navn, men sin rigtige adresse og
foregav ikke at være jødisk, hvordan de så end hoppede
på den. Hvad sker der nu? Vi tænker alle på det
samme: vil Gestapo nu arrivere i lejligheden?
Den 2. september ringer din far – Theodor smiler – og
fortæller mig, at han fra Leo, min anden ældre bror, er
underrettet om, at jeg, Henry, Leo og hans kone Hilda
samt deres lille søn Jan kan få bådlejlighed til Sverige
næste aften fra Gilleleje.
Jeg er ulykkelig blot ved tanken, jeg har jo både mit
arbejde og min veninde Edith, mit liv og dagligdag her
i København, men Victor er ubøjelig. Han ridser risikoen
ved at blive op for mig, minder mig om, hvad der
179