På vej mod en sangterapi - Gestaltakademin

Bevidst seriel konfluens kan på denne baggrund beskrives som et
empatiberedskab, der på et kropsligt, ordløst niveau tillader en opløsning af
jeg-grænserne i korte glimt med det formål at skaffe sig viden om, hvad der
foregår i den anden.
2.1.4. Her-og-nu
Skønt begreberne har udviklet sig i gestaltteoriens udviklingshistorie, som jeg
skal vende tilbage til senere, så er opgaven nu som før at identificere klientens
kontaktmønster og bringe klarhed over, hvilke formål de tjener i nuet. Da
gestaltterapi ikke forstår livets tilskikkelser som opstået af et lineært årsag-
virkningsforhold, er fokus på, hvordan vanskelighederne opstår - og
vedligeholdes - i nuet. Fortid og fremtid spiller ind i nuet som hhv.
erfaringsbank og forventningsprojektion, men vanskelighederne - og
muligheden for forandring - eksisterer kun nu.
2.1.5. Polariteter
At verden - med sin mangfoldighed af fænomener og kræfter - ikke opleves
som et infernalsk kaos skyldes vores evne til at organisere i figur - og baggrund,
så vi ikke behøver tage stilling til det hele på en gang. Vi er nødt til at forsimple
for at kunne have med verden at gøre - og en af de faktorer, der letter denne
strukturering er polariteter - egenskaber der kan ordnes i modsætningspar, fx
sort/hvid. Et fleksibelt meneske har dels adgang til at opfatte og orientere sig
efter polariteter i sin omverden, dels rumme polære modsætninger i sig selv -
som en rigdom for nuanceret samspil med omverden, idet der også er adgang
til nuancerne imellem yderpunkterne.
Vanskeligheder opstår bl.a. hvis brugen af polariteter er primitiv
(overforsimpling) - man kan kun se sort eller hvidt og går glip af andre
informationer - eller hvis man undgår yderpunkterne både i opfattelse og
handling og holder sig meget på midten - og derved går glip af lige så mange
informationer/nuanceringer af selvet.
2.1.6. Selvstøtte
14