På vej mod en sangterapi - Gestaltakademin
På vej mod en sangterapi - Gestaltakademin
På vej mod en sangterapi - Gestaltakademin
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Mobiliseringsgprocess<strong>en</strong> skal så at sige g<strong>en</strong>opdages. (Eks.: bilag B.2<br />
(videobånd) samt udskrift + komm<strong>en</strong>tar bilag E - klip nr. 7 og nr 15).<br />
2.2.4. Om stemm<strong>en</strong><br />
2.2.4.1. Stemm<strong>en</strong>s "mekanik" i korte træk<br />
Strub<strong>en</strong> består af <strong>en</strong> række bruskdele, der tilsamm<strong>en</strong> danner <strong>en</strong> slags vase med<br />
låg, der kan lukke af for åndedrættet –fx under synkeprocess<strong>en</strong>, ved kortvarig<br />
stærk fysisk anstr<strong>en</strong>gelse (tunge løft) samt når d<strong>en</strong> såkaldte "fight-or-flight-<br />
response" aktiveres ved tegn på umiddelbar fare i omgivelserne.<br />
<strong>På</strong> indersid<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> største bruskdel – skjoldbrusk<strong>en</strong> – sidder stemmelæbernes<br />
forreste tilheftning. Stemmelæberne hefter bagtil på hver sin tudbrusk.<br />
Tudbrusk<strong>en</strong>es bevægelse afgør, om stemmelæberne er samlede (ved<br />
lydgivning), eller adskilte (ved alm åndedræt). (Se bilag A for anatomisk<br />
tegning).<br />
2.2.4.2. Stemmefunktion - undervisning<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>standsfelt<br />
At synge er <strong>en</strong> viljesakt – stemm<strong>en</strong> kan godt give lyd fra sig pr. refleks ved<br />
forskrækkelse fx, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> forlængelse af tonegivning<strong>en</strong>, vi kalder sang, kræver<br />
dels at man har til h<strong>en</strong>sigt at give lyd og derfor samler stemmelæberne, dels at<br />
man kontrollerer åndedrættet og dermed regulerer det lufttryk, der får<br />
stemmelæberne til at svinge og danne lydbølger.<br />
At regulere luftstrømm<strong>en</strong> kræver, at man har <strong>en</strong> vis kontrol med<br />
åndedrættet. Arbejde med dette er derfor obligatorisk i al sangundervisning -<br />
og heri ligger <strong>en</strong> af forklaringerne på, at så mange beretter om sang<strong>en</strong>s<br />
følelsesforløs<strong>en</strong>de karakter.<br />
For at synge kræves derfor - allerede ind<strong>en</strong> man har sagt <strong>en</strong> lyd - dels <strong>en</strong><br />
pass<strong>en</strong>de stor indånding (for at få tilstrækkeligt med "brændstof"), dels at<br />
indåndingsmuskulatur<strong>en</strong> (primært diafragma, mellemgulvsmuskl<strong>en</strong>) ikke som<br />
sædvanlig "slipper" når indånding<strong>en</strong> er til<strong>en</strong>debragt - m<strong>en</strong> holder sin spænding<br />
og i et kompliceret samspil med udåndingsmuskulatur<strong>en</strong> s<strong>en</strong>der<br />
udåndingsluft<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem strub<strong>en</strong> med et pass<strong>en</strong>de tryk og over et pass<strong>en</strong>de<br />
stykke tid (Ek<strong>en</strong> 1998 s. 46 ff). For at stemmelæberne skal kunne svinge frit,<br />
20
Change language