På vej mod en sangterapi - Gestaltakademin

Kvalitative metoder associeres med den humanvidenskabelige
forskningstradion hermeneutikken (tolkningslære). Forskeren kan tillade sig at
være åben, subjektiv og engageret i sin rolle over for det undersøgte, og
arbejder induktivt: dvs kan studere objekter og hændelser blot ud fra egne ideer
og forudsætninger, og derefter anvende den indsamlede information (empirien)
til at forsøge at formulere en teori. Denne behøver ikke være universelt
genraliserbar, men kan udmærket gælde blot det undersøgte, afgrænsede
område.
Der vil ofte være tale om "bløde data" - fx sproglige udsagn, som ikke lader sig
reducere til talmateriale, og det undersøgte forsøges set i den helhed, det er en
del af (holisme: helheden er mere end summen af delene). Formålet med
forskningen er ikke at årsagsforklare, men at forstå virkeligheden gennem
tolkning af data.
"Den hermeneutiske cirkel" eller "spiral" er et forsøg på at beskrive en
erkendelsesproces, som ikke har et endeligt mål, men som er en proces som
bygger på et dialektisk samspil mellem forudsætninger og konklusioner, og
hvor ny viden giver anledning til at stille nye, dybere spørgsmål i en i
princippet uendelig spiral.
I stedet for objektive målinger anvendes fortolkninger, fleksibilitet erstatter
systematik.
Patel og Davidsen (1991) opstiller en model, hvor kvantitative og kvalitative
forskningsmetoder udgør hver sit yderpunt af et kontinuum - og et sted mellem
disse to yderpunkter placerer samfunds- og adfærdsvidenskaberne sig.
3.3.2. De anvendte metoder
Også dette lille studie skal placeres et sted på denne linie. Skønt feltet nemlig
synes at kalde på kvalitative metoder, da vi arbejder med menneskelig kontakt
(bløde data) og søger at forstå snarere end årsagsforklare, så har der været behov
for at finde veje til at fastslå, om der i praksis faktisk sker det, jeg i min
forforståelse antager - dvs. sikre et vist mål af objektivitet.
34