På vej mod en sangterapi - Gestaltakademin

Elev B: 14/8, 26/8 samt 10/9
Intervallerne mellem optagelserne bestemtes af, hvornår eleven spontant
bestilte en ny sangtime, da jeg ønskede, at processen skulle være så tæt på
normalt som overhovedet muligt. Der blev af samme grund ikke sat ekstra lys
op eller gjort andet, som kunne være en konstant påmindelse om, at der blev
optaget. Kameraet var placeret i et hjørne af stuen, synligt, men ikke i elevens
umiddelbare synsfelt, når vi havde kontakt.
3.4.3. Gennemsyn og formulering af spørgsmål
Efter hver time lavede jeg en kommenteret afskrift/referat af videobåndet,
mens timen stod frisk i min erindring. Jeg kunne således sammenligne den ydre
oplevelse af det skete med den indre (bilag C og D).
Derved kunne jeg dels skaffe overblik over båndets indhold, dels danne
grundlag for at formulere det konkrete spørgsmål til den eksterne analyse
(Marte Meo).
Jeg har desuden forsøgt at beskrive processen i gestalt-termer, hvor det
forekommer relevant, og materialet udgør således også en del af grundlaget for
metodeudviling (sangterapi).
Jeg havde hele tiden været interesseret i at undersøge noget omkring konfluens
- idet jeg opfattede denne kontaktkompetence som vigtig på mange forskellige
planer i forbindelse med sang, som antydet i det forrige. Men her blev jeg
tvunget til at indsnævre fokus og interessen samlede sig om, hvilken rolle
kontaktkompetencen konfluens spillede i interaktion mellem lærer og elev i
sangundervisningen.
Konfluens var den kontaktfunktion, jeg selv syntes forekom oftest på
båndene, og jeg var interesseret i at få at vide, om andre så det samme.
3.4.4. Ekstern observation og analyse
Instruksen til Marte Meo-terapeuten var således:
1) Se, om der kan findes eksempler på konfluens på i alt seks videoer optaget
med to elever (3 film af hver elev).
38