På vej mod en sangterapi - Gestaltakademin

samspillet enten understøtter en positiv udviklende proces, eller afsporer
denne.
Fokuspunkterne udvælges på baggrund af en model, der opstiller faserne i en
positiv kommunikativ proces mellem barn og voksen, således som det er
beskrevet hos bl.a. Daniel Stern - se pnkt. 2.3.1.
Da metoden således er udviklet på baggrund af samspillet mellem mor og
spædbarn - dvs på et tidspunkt, hvor der ikke er tale om to afgrænsede
individer, men hvor den eneste kontaktkompetence, barnet har til rådighed er
konfluens (ifølge gestaltteoriens udviklingspsykologiske udlægning af,
hvordan kontaktkompetencerne udvikles hos børn) - skulle det være sikret, at
det faktisk er konfluens, der identificeres.
At udstrække metoden til også at at gælde processer mellem voksne individer
(eller større børn) er funderet i den præmis, at denne kontaktkompetence
bibeholdes også udover spædbarnsalderen som en ud af flere måder, vi
samspiller med vores omverden ( Se også punkt 2.1.3.).
Her skal kort gøres rede for hovedfaser og -elementer i modellen,
opsummeret efter Hedenbro & Wirtberg (2002).
1) Begyndelse eller kontakt - hvor der (ofte ordløst) skabes fælles fokus med
barnet, en dialogisk kontakt dannes (bemærk, at ordet "kontakt" her ikke skal
forstås i gestaltterapeutisk betydning).
2) Turtagning: Skiftevis fordybelse og ytring, hvor den voksne og barnet skiftes
til at være lydhøre for hinanden . Gennem denne "rytmiske" vekselvirkning
bekræftes barnets initiativer og specielt den voksnes adfærd bliver præget af et
dybere og muligvis mere afklaret perspektiv på det fælles fokus.
3) Gensidige afslutninger.
Der nævnes tre nøgleord: "se, vente og bekræfte" som kort opsummering af
barnets behov for at blive set, få opfattet sine initiativer og bliv bekræftet i dem.
36