På vej mod en sangterapi - Gestaltakademin

More documents

Recommendations

Info

• Finde begivenheder i ens eget liv, som fremkalder samme følelser, som scenen kalder på, og derefter spille på grundlag af denne affektive erindring. Man kan kalde denne tilgang for ubegrænset/usund konfluens - man er et med stoffet i en grad, hvor man ikke kan skelne. Repræsentant for denne metode er fx Lee Strasberg, som kom til USA fra Østeuropa i 1901, blev undervist i Stanislavskijs metoder Bjørks dødsscene i Lars von Triers "Dancer in the Dark" kan måske tjene som ekempel på denne tilgang - sangeren har udtalt, at det tog hende næsten et år at komme sig oven på præstationen, som også efterlader de fleste i publikum dybt rystede. Det kunne forklares med, at den distance, der normalt beskytter skuespilleren (og publikum) næsten ikke er der i denne form for præstation. (se nedenfor) og gav disse sin egen drejning i Group Theather. • eller: Hengive sig til de følelser der "bor" i kunstværket, "blive" gestalten og via indlevelse og empati formidle videre til publikum, hvis egen indlevelse og empati aktiveres i modtagelsen af indtryk - men samtidig opretholde en slags dobbelttilstand/bevidsthed, hvor man så at sige "dypper tæerne" i følelseshavet for at kunne give et indlevet udtryk, men uden samtidig at tabe kontakten til nuet og den kontekst udtrykket indgår i, dvs uden at drukne i følelserne. Hengivelse med et element af distance - det lyder som et paradox, men opleves ikke desto mindre som dækkende. En vigtig forskel fra ovestående er, at det her er NUETs elementer, som fremkalder følelserne - de skal ikke hentes fra den private historie. Ligheden ligger i, at man også her låner sit ægte følelsesberedskab ud til rollen - dvs gennemspiller følelser, som er ægte i nuet. Jeg har valgt at betegne metoden som seriel konfluens, idet man tillader stoffet at komme ind under huden for en stund- men er i stand til at adskille sig fra det igen meget hurtigt. Det er først og fremmest russeren Stanislavskij, man forbinder med denne metode. 2.3.3. Stanislavskij 26
Konstantin Stanislavskij (1862-1938) var en russisk skuespilller, instruktør og underviser, som har haft stor betydning for skuespilfagets metoder. Han vendte sig kort fortalt mod det, man med udgangspunkt i ovnstående kunne kalde en projektiv tilgang til skuespil, og udviklede i stedet teknikker, der kunne fremkalde ægte følelser i skuespilleren. Han har haft stor indflydelse på såvel samtidige som senere skoler gennem sit arbejde med at bringe skuespillerens indre liv i forbindelse med rollekarakterens omstændigheder. Vigtige nøgleord fra Stanislavskijs metode er (Stanislavskij 1988, Brestoff 1999): • Afspænding: at starte fra en krop, der allerede er anspændt, er som at forsøge at fylde lærdom på en bevidsthed, som er optaget af noget andet. Der er brug for at kunne starte fra et afspændt udgangspunkt, som kan sammenlignes med den mentale tilstand: det kreative nulpunkt eller ufokuseret awareness, kontaktcirkelens hvilepunkt. Afspænding bidrager til, at følelserne kan flyde uhindret • Koncentration: er en nødvendig forudsætning for engagement. Ofte er koncentrationen rettet mod ting, som forhindrer processen, fx hvad publikum mon tænker og synes. Det er nødvendigt at kunne rette sin koncentration mod den relevante figur: rollen (eller sangen). Dette svarer i kontaktcirkelen til awareness/identifikation af behov. Rigtig anvendt koncentration resulterer i: • Offentlig ensomhed: bevidstheden om publikum forsvinder, man føler sig alene selvom der er andre til stede (oplevelsen af at være afgrænset). • Sanseerindring: den genkaldte fornemmelse af, hvordan noget føles. • Fantasi: er selvsagt et uundværligt redskab i udøvende kunstarter, og bliver hos Stanislavskij aktiveret af Det magiske HVIS - et redskab, der tillader den udøvende i at modulere fra realiteternes tonart til fantasiens ny tonart uden at krænke spillerens troværdighed. Man kan kalde dette et nøgle ord til at forstå forskellen på at imitere og så at "være" sin rolle. I gestaltsprog kunne man tale om evnen til at projicere. • Givne omstændigheder: Nøglen til at spille troværdigt er at bringe sit indre liv i kontakt med rollens omstændigheder. Eller med andre ord: man 27
Page 1 and 2: Master of Science Gestalt Psychothe
Page 3 and 4: 2.4.2. A. Rosing-Schow et al.: Addu
Page 5 and 6: Som som professionel sanger gennem
Page 7 and 8: d.v.s. afdække (nogle af) de eleme
Page 9 and 10: 2.1. Gestaltterapiens teoretiske fu
Page 11 and 12: Kontakt betegner den proces, hvor o
Page 13 and 14: påvirkninger udefra, inden de rigt
Page 15 and 16: Selvstøtte er betegnelse for den s
Page 17 and 18: voldsommere formulering, som måske
Page 19 and 20: 2) Støtte - dvs. klargøring af de
Page 21 and 22: kræves det at struben er "åben" -
Page 23 and 24: At der opstår konfluens mellem vok
Page 25: Quintilian, en romersk lærer i ret
Page 29 and 30: finde nøglen til afgrænsning mell
Page 31 and 32: 3.1. Problemformulering og forsknin
Page 33 and 34: Ulempe: Et kamera kan også opleves
Page 35 and 36: Der er tale om et case-study, og m
Page 37 and 38: Metoden tager som sagt udgangspunkt
Page 39 and 40: 2) Se, om der kan stilles skarpt p
Page 41 and 42: Eleverne bedyrede, at de ikke følt
Page 43 and 44: Elev "L", ca 30 år. Rutineret stem
Page 45 and 46: 4b) Lærer og elev skiftes til at l
Page 47 and 48: Klip nr. 8, 26/8, elev L KOMMENTAR:
Page 49 and 50: som kommer i stand v.h.a. øjenkont
Page 51 and 52: Både fra mit lærerperspektiv, fra
Page 53 and 54: En forsigtig bedømmelse af konflue
Page 55 and 56: Beslægtet forskning kunne være le
Page 57 and 58: c) Hun har en utilstrækkelig støt
Page 59 and 60: materialet, og energien fader ud (b
Page 61 and 62: ikke lader sig udtrykke i ord. Her
Page 63 and 64: For en erfaren underviser byder fel
Page 65 and 66: Litteraturliste: Bastian, Peter 198
Page 67 and 68: BILAG A: stemmens anatomi Dette bil
Page 69 and 70: C: Ding-ding-ding..tror jeg den sig
Page 71 and 72: C: ja T: ..end dig, så du kan hør
Page 73 and 74: ved brystkassen, fnis) T: Ja, (pege
Page 75 and 76: Talkin´ ´bout your troubles and y
Page 77 and 78:
ud i luften) ..ligesom..hvis man ha
Page 79 and 80:
T: Ja, Der skal du nok prøve at ko
Page 81 and 82:
BILAG C - REFERAT AF UNDERVISNINGST
Page 83 and 84:
38 jeg undersøger hele tiden hvad
Page 85 and 86:
63 C. er glad for sangen. Hun synes
Page 87 and 88:
også HØRE forskel. Jeg beder hend
Page 89 and 90:
BILAG D - REFERAT AF UNDERVISNINGST
Page 91 and 92:
dør ud, som metafor for et knust h
Page 93 and 94:
36 Vi synger sangen igennem - det v
Page 95 and 96:
35 Forfra. Jeg synes det fungerer g
Page 97 and 98:
BILAG E. Kommenteret referat af vid
Page 99 and 100:
Indholdet af dette klip ligger i fo
Page 101 and 102:
Klip nr 18: Elev C, 12:30 min. Hun
Page 103 and 104:
Vi eksperimenter med stemmen i kont
Page 105 and 106:
Det er et indgroet mønster, da opl
Page 107 and 108:
Jeg spørger om hun kender en sang,
Page 109 and 110:
A. havde fået en bemærkning fra e
Page 111 and 112:
BILAG G: Eksempler på intervention
Page 113:
• Udvælge markante personligheds
show all

På vej mod en sangterapi - Gestaltakademin

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?