Ny Dallvej - Morten Christiansen

128 Dimensionering af tværbjælker
Akseltrykket
Jf. afsnit 14 fordeler akseltrykket sig ned gennem belægningen til pladens tyngdepunkt,
hvilket giver en linielast p˚a 0,614 m p˚a pladen, og mellem de to akseltryk er
der en afstand p˚a 2 m. Beregningerne er foretaget via flere Calfem-modeller.
Ved den første lastplacering er pladen, som giver et bidrag til punktlasten C, D
og E, belastet mest muligt af akseltrykket. Det statiske system p˚a pladerne ses p˚a
figur N.5. P˚a figuren er der kun medtaget tre ud af de fem plader, da de øvrige ikke
belastes. Reaktionerne, som jf. afsnit 14 bliver en linielast p˚a længdebjælken, bliver
benævnt R1,Q. Det statiske system for længdebjælken ses p˚a figur N.6.
For at finde bidraget til punktlasterne p˚a tværbjælken beregnes reaktionerne Sit1,Q
fra længedebjælken. I tabel N.2 er reaktionerne og hermed bidraget til punktlasterne
p˚a den tværg˚aende bjælke ogs˚a skrevet ind.
I situation 2 vælges bjælken, som giver et bidrag til punktlasten D, belastet mest
muligt. Dette skyldes, at denne punktlast ligger tættest p˚a midten mellem to af
understøtningerne for tværbjælken. Det statiske system for st˚alpladerne ses p˚a figur
N.7. Reaktionerne R2,Q, som giver en linielast p˚a de langsg˚aende bjælke, findes i
tabel N.2. Ligeledes er bidraget til punktlasterne Sit2,Q skrevet ind i tabellen.
Bidraget til punktlasterne Sit1,Q og Sit2,Q p˚a tværbjælken er listet i tabel N.4.
Fladelasten fra trafikken
Fladelasten fra trafikken sættes til at belaste brokontruktionen, s˚a den ud fra placeringen
af akseltrykkene, belaster tværbjælken mest muligt. Dette gøres ved at give
det største bidrag til punktlasterne C, D og E. P˚a figur N.8 ses det statiske system
for st˚alpladerne ved den første placeringen af fladelasten.
Figur N.5: St˚alpladernes statiske system som følge af den første placering af
akseltrykkene.