MaD til spæDbørn & sMåbørn - Sundhedsstyrelsen

Barnets behov for energi i maden
Barnet vokser og har brug for energi
Det første leveår vokser barnet meget hurtigt. I gennemsnit
tredobler børn deres vægt og vokser 25 cm i
længden. Et spædbarn skal bruge energi til at vokse og
til at spise, sove, lege osv.
I første leveår, hvor væksten er meget stor, har barnet
i forhold til dets størrelse derfor behov for meget
energi. Den energi skal barnet have fra maden. Hvis den
mad, barnet spiser, ikke indeholder tilstrækkelig med
energi, vil det ikke vokse som forventet.
Madens indhold af energi
Spædbørn kan kun spise små mængder ad gangen.
Derfor skal den mad, de får, være rig på energi for at
sikre en normal vækst. De første 4-6 måneder er energi-indholdet
i modermælk og modermælkserstatning
tilpas. Efterhånden som barnet vokser i første leveår,
er der behov for mere energi og derfor også mere
energirige fødevarer. Energibehovet stiger fortsat efter
1-års-alderen, men barnet bliver også i stand til at spise
mere mad, så derfor er det ikke nødvendigt, at maden
fortsætter med at være energirig.
Hvad er energi fra maden
Indholdet af energi i maden stammer fra fedt, kulhydrat
(især fra stivelse og sukker) og protein. Vitaminer og mineraler
og en række andre stoffer findes også naturligt i
maden, de bidrager ikke med energi, men har hver deres
betydning for, at kroppen fungerer, som den skal. Energi
er nødvendig for, at barnet kan vokse og fungere tilfreds-
84 MERE OM BARNETS MAD
stillende. Der er forskel på, hvor meget energi de energigivende
næringsstoffer bidrager med. Således giver 1
g fedt dobbelt så meget energi som 1 g kulhydrat eller
1 g protein. Kulhydrat er den vigtigste energikilde, som
vi bør spise mest af. Protein og fedt behøver kroppen
ikke så meget af. Til gengæld er protein og fedt meget
vigtige næringsstoffer, som kroppen ikke kan undvære.
I varedeklarationen på en fødevare er energiindholdet
i fødevaren angivet, ofte som kJ (kilo-joule) i 100 g
af varen.
Energitætheden i maden
Indholdet af energi kaldes også for energitætheden.
Indholdet af vand og kostfibre i maden nedsætter
energitætheden, mens indholdet af fedt, sukker og stivelse
kan øge energitætheden.
Når energitætheden er lav, betyder det, at barnet
skal spise store mængder for at dække sit energibehov.
Madens energitæthed kan være så lav, at barnet ikke
kan spise de mængder, der skal til for at dække energibehovet,
og man risikerer, at barnet ikke vokser, som
det skal.
Eksempler på mad med lav energitæthed er tynd
grød eller grød udelukkende lavet på vand og gryn eller
grøntsagsmos kun tilsat kogevandet. Frugtmos har
også ofte en lav energitæthed. En undtagelse er bananmos
og avocadomos.
Fedt giver mest energi
Fedt er det næringsstof, der giver mest energi pr. gram.